Så er dagen kommet, hvor vi udsender det sidste nyhedsbrev fra Techliv.

Vi bukker endnu engang dybt og sender en varm tak for jeres støtte.

Dagens nyhedsbrev er et forsøg på at samle trådene fra to års nyhedsbreve og halvandet år med podcast — for til sidst at opsummere, hvor vi cirka befinder os i den digitale tidsalder, nu hvor Techliv stempler ud.

God læselyst,

Anders & Nicolai

Det er præcis to år siden, at vi sendte det første Techliv-nyhedsbrev ud i verden.

Den blot anden udgave af Techliv havde overskriften “En techverden ramt af Coronavirus og autoplay”.

Ingen kunne på det tidspunkt vide, at netop COVID-19 skulle få så stor betydning i hele Techlivs levetid, og at det samtidig skulle vise sig at være de to måske mest transformative år, techverdenen længe har set.

Coronaen betød for os personligt, at vi efter få uger på fælleskontoret kun kunne mødes via videosamtale og på chat de kommende tre måneder. En rimelig hårdkogt start på et spritnyt projekt.

Den samme Corona-virkelighed ramte som bekendt også alle andre, og dermed fik vi skudt gang i “verdens største hjemmearbejde-eksperiment”. Her viste internettet og stabile dataforbindelser med al tydelighed, at det ER limen i vores digitaliserede verden.

Mange arbejdspladser — der ikke beror på direkte kundekontakt — klarede sig fornemt igennem forsøget. Og mange medarbejdere har for altid ændret deres forhold til at møde ind på kontoret hver dag.

Nogle kommer aldrig tilbage. Andre vil returnere, som om intet var hændt. Men mange vil nok i stigende grad arbejde i en hybrid-udgave fordelt mellem kontoret og hjemmearbejdspladsen.

Coronavirus truede i første omgang også med at sende techfirmaernes indtjening og dermed aktiekurs på en regulær nedtur, men det viste sig hurtigt, at det skulle gå stik modsat.

I en tid med gentagne lockdowns, hjemsendte børn og klare opfordringer til at arbejde hjemme, havde stort set alle desperat brug for præcis det, techgiganterne er leveringsdygtige i: Computere til hjemmekontoret, samarbejdsværktøjer, apps, videosamtale-software, sociale medier, musik- og videostreaming, cloudtjenester og computerspil til at slå tiden ihjel.

I særdeleshed var der dog brug for at kunne bestille varer online, hvilket fik Amazons vækst til at gå helt bananas. For at sætte det i relief ansatte Jezz Bezos’ firma 500.000 nye medarbejdere på ét år(!)

Andre firmaer var også hurtige til at lukrere på de nye muligheder. Men næppe nogen mere end Zoom. Videofirmaet gik fra 10 millioner daglige mødedeltagere i december 2019 til 300 millioner i april 2020 (ikke daglige brugere, som Zoom først kom til fejlagtigt at melde ud, men daglige mødedeltagere.)

Alle firmaer, der kunne producere et nogenlunde kvalitets webkamera, havde også kronede dage.

En anden af de tilbagevendende agendaer fra de seneste to år er manglen på microchips. Også her spillede Corona en afgørende rolle.

Først og fremmest fik den store usikkerhed i starten af pandemien mange firmaer til at skære ned i deres chip-bestillinger. Samtidig blev chipproduktionen af flere omgange ramt af lockdowns, som satte fremstillingshastigheden yderligere ned.

Da det så pludselig viste sig, at folk over hele verden ikke kunne få nok nye computere, biler, telefoner, mikroovne og tusindvis af andre produkter, der på hver sin måde benytter computerchips, ja så havde vi balladen.

Ingen firmaer er gået fri af den globale mangel på chips og andre centrale komponenter. Særligt har mange bilfirmaer været hårdt ramt. Det har betydet hjemsendte medarbejdere i titusindvis og utrolig lange leveringstider på nye biler.

Nu når vi snakker om biler, så har vi i Techlivs to-årige historie oplevet et sjældent stort skifte i teknologiens verden. Det er naturligvis skiftet fra benzin- og dieselbiler til elektriske biler, der er tale om.

Hvis man kigger på de danske tal, så udgjorde salget af elbiler i 2019 blot 2,4 procent. I 2021 var det tal 13,3 procent.

Inden for få år vil salget af elbiler formentlig passere 50 procent — særligt nu hvor det står klart, at plug-in hybrider ikke kan kategoriseres som grønne biler.

Det bedste sted at aflæse skiftet er nok i Teslas aktiekurs. Havde du købt Tesla-aktier for 100.000 danske kroner da Techliv startede og solgt dem i dag, ja så havde du kunne hive 600.000 kroner ud — og dermed en gevinst på 500.000 kroner.

Når snakken falder på Tesla, så kan vi heller ikke komme uden om Elon Musk. Han har fyldt (lidt for) meget på Techlivs sider — af flere årsager. Den måske vigtigste har været hans rolle som influencer.

Via sin Twitter-konto har Elon Musk gjort, hvad ingen anden chef i hans liga har gjort før ham (så skulle det lige være Donald Trump).

Musks ord har i flere tilfælde fået både bitcoin og i særdeleshed den famøse kryptovaluta dogecoin til at stige og falde med 20 procent på en dag. Han har også flyttet millioner af brugere fra en tjeneste til en anden blot ved at skrive to eller tre ord på Twitter.

Hans magt er på den måde enestående, og det var derfor ingen overraskelse, at Techliv (og Times Magazine) udnævnte Elon Musk som årets person 2021. Så kan man i øvrigt synes om ham, hvad man vil.

Netop kryptovaluta har også gået igennem en markant udvikling, som vi har dækket ret tæt.

Det gælder både den voldsomme stigning i værdi og den tiltagende omfavnelse fra etablerede firmaer som fx PayPal og Mastercard. Men i lige så høj grad de markante udfordringer med den klimasvinende mining-proces, og så naturligvis jagten på, hvad dælen vi i virkeligheden skal bruge kryptovaluta til.

Der var der, NFT’er pludselig dukkede op.

Her havde man lige pludselig et koncept, der kunne samle nogle af de teknologier, som krypto-fanatikere har talt op i årevis: blockchain, smarte kontrakter og decentraliserede valutaer.

Med en voldsom internet-hype i ryggen — og godt hjulpet til af nogle vanvittige køb, der har trukket overskrifter i mainstream-medier — blev det udråbt til det nye sort at sælge fuldt eller delvist ejerskab til sine værker (altså NFT’er), hvis man er kunstner, musiker, filmmager eller en anden form for kreativ sjæl.

Hypen er nu så total, at også etablerede brands som Adidas, Gucci og flere af verdens største fodboldklubber er kommet på banen med NFT’er. Spekulationer om, at vi i en tiltagende virtuel verden vil iklæde os tøj og møblere vores virtuelle hjem med genstande handlet som NFT’er, florerer allerede i stor stil.

Om det bliver til andet og mere end hype, er for tidligt at sige. Men hold nu op, hvor kan internettet (og dets influencere) få folk til at gå amok og betale vanvidspriser for digitalt hvad-som-helst, som om der ikke var nogen dag i morgen...

Et andet højdepunkt — eller nok nærmere lavpunkt — i de seneste to års Techliv handler også om evnen til at influere andre.

Mere konkret udfordringerne med misinformation på sociale platforme, som særligt udspringer fra to begivenheder: Coronavirus og Donald Trumps valgnederlag, der kulminerede i stormen på Kongressen.

I begge tilfælde har der været tale om en kombination af evnen til at påvirke andre og til at udnytte sociale mediers algoritmer.

Hvis man råber højt nok og har stærke meninger, der fremkalder reaktioner, så spreder indholdet sig som bekendt som en steppebrand — uanset om budskabet er sandt eller falsk.

Men hvem har ansvaret?

Er det Trump, der lyver om sit valgnederlag, og de konspirationsteoretikere der påstår, at man kan kurere Corona ved at drikke blegemiddel?

Er det Facebook, YouTube og Twitter, hvis algoritmer forstærker selv de skøreste tanker?

Eller er det politikerne, som har fejlet i at regulere de sociale platforme?

Vurderet herfra peger pilen i særdeleshed på de to sidstnævnte.

Spillereglerne for “den demokratiske samtale” (som den danske regering ynder at kalde det) skal nedfældes af politikerne. Men det ville jo ikke skade, hvis platformene følte en eller anden form for medansvar for det monster, de har sat i søen.

Vi har flere gange argumenteret for, at algoritmerne er ude af kontrol.

Whistlebloweren Frances Haugens afsløringer og offentliggørelse af mere end tusinde interne dokumenter om særligt Facebook og Instagram understøtter i hvert fald, at man fra topledelsens side er fuldt ud klar over mange af de problemer, man er med til at skabe — uden at der bliver reageret hurtigt eller tilstrækkeligt nok.

Denne komplicerede diskussion vil blive ved med at køre mange år frem, hvis den altså ikke når at blive overhalet indenom af et potentielt endnu større socialt eksperiment... metaverset.

Da Techliv startede, var konceptet om metaverset stort set kun noget, der var nævnt i en science fiction-roman fra 1992.

Men i løbet af 2021 blev metaverset først italesat af Microsofts direktør Satya Nadella og kort tid efter af Mark Zuckerberg.

Helt kort skitseret er ambitionen at transformere internettet fra at være todimensionelt til tredimensionelt ved hjælp af digitale briller, der kan give illusionen af, at man befinder sig i samme rum som andre, selvom man sidder i hver sin stue.

På få måneder ændrede konceptet massiv karakter fra blot at blive nævnt som en sidebemærkning og en fremtidsvision, til et virtuelt univers du (delvist) kan besøge i dag.

Det hele kulminerede i slutningen af 2021, da Facebook ændrede sit navn til Meta og Mark Zuckerberg gik noget der minder om all-in på at transformere sit firma, der i fredags fyldte 18 år.

I virkeligheden kunne man argumentere for, at Zuckerberg forsøger at kannibalisere sit eget firma, på samme måde som Apple brugte iPod og iPhone til at udkonkurrere sin egen Mac-computer, der førhen var firmaets vigtigste produkt.

Da Meta i fredags fik barberet 26 procent af sin markedsværdi, stod det klart, at Facebooks rejse formentlig har nået toppen. Og hvis man ikke vil dø en pludselig død — som Kodak og Blockbuster — så er det bare om at genopfinde sig selv i en hulens fart.

Det er altså ved denne skillevej, at Techliv siger farvel 🙋‍♂️.

AR, VR, XR, digitale briller, metaverset, web3, kryptovaluta og blockchain står klar i kulissen til at afløse det mobile internet og den stærkt centraliserede kontrol med vores data, tjenester og digitale liv.

Længere ude i fremtiden venter fænomener som ægte AI, førerløse biler og kvantecomputere på at gøre sit indtog.

Vores (danske) samfund vil blive digitaliseret i langt højere grad, end det er i dag, blandt andet i forsøget på at opretholde en ordentlig velfærd og konkurrenceevne.

Vores digitale liv (og forretningsliv) har brug for politisk regulering, hvis ikke ganske få selskaber skal styre (samfunds)udviklingen. Lige på den front er der heldigvis udsigt til bedre tider — særligt i form af ny EU-lovgivning (DSA og DMA) og Margrethe Vestagers insisteren på at få de store techfirmaer til at rette ind.

Vores jordklode er dog den, der har allermest brug for teknologisk assistance, hvis der skal være håb for, at vi kan få styr på den massive klimakatastrofe, vi står overfor. Det er udfordring nummer 1.

Uanset, hvordan man vender og drejer det (og hvor tit man tænker, at det også ville være fedt at flytte på landet og blive selvforsynende), så vil teknologien i vores tidsalder i stadig højere grad påvirke vores liv.

Om vi vil det eller ej — så lever vi et Techliv.

Tak for denne gang,

Anders og Nicolai

Hvis du vil følge vores videre færd, finder du os her:

Twitter:

Anders — @4nd3rs

Nicolai — @nicolaifranck

LinkedIn:

Anders — @4ND3RS

Nicolai — @nicolaif

Facebooks nedsmeltning

Det er "Store Regnskabsuge" hos techgiganterne — men i sandhed også en helt unik en af slagsen.

Facebook kunne for første gang nogensinde melde om en tilbagegang i antallet af dagligt aktive brugere.

Omend tilbagegangen var lille — fra 1,93 milliarder til 1,929 milliarder daglige brugere — så er det forvarsel om, hvad der kommer. Samtidig advarer firmaet om en opbremsning i annonceindtægterne.

I fællesskab resulterede de to nyheder i, at Meta-aktien nærmest smeltede ned. På et døgn blev der barberet 26 procent af Metas markedsværdi. I runde tal blev Metas aktionærer i fællesskab omkring 230 milliarder dollars fattigere.

Den største aktionær er som bekendt Mark Zuckerberg. Han gled personligt ud af top ti over verdens rigeste personer for første gang siden 2015. Zuckerbergs personlige formue fik barberet omtrent 30 milliarder dollars af sig.

Graver man et spadestik dybere, så er der flere ting i spil her.

Mest væsentligt har Facebook nået et mætningspunkt. Brugerne vil højst sandsynligt i stigende grad søge andre steder hen, når de skal have deres sociale mediefix. Mark Zuckerberg nævnte selv TikTok som en platform, der vækster voldsomt på bekostning af Facebook.

Frygten er, at Instagram står næst på listen, selvom der nok vil gå nogle år, inden man vil se et lignende scenarie. Men indtil det (muligvis) sker, vil væksten hos Instagram formentlig blive mindre og mindre.

Hvor Facebook (nu Meta) før i tiden blot købte eller kopierede de konkurrenter, der var på vej op, så er der efterhånden så meget politisk fokus på firmaet, at de ikke kan fortsætte den gamle strategi.

Meta bliver som bekendt undersøgt i flere antitrust-sager med anklager om, at firmaet har monopollignende status og på unfair vis eliminerer deres konkurrenter.

Den anden ting, der står klart, er, at indtægterne fra annoncer — som er det eneste Facebook tjener penge på — ser ud til at begynde at stagnere. Det er der flere grunde til.

Mark Zuckerberg forklarede, at Apples privatlivsfunktion “App Tracking Transparency”, som blev introduceret i 2021, forventeligt vil barbere 10 milliarder dollars af Metas indtægter i 2022 — svarende til omtrent 8 procent af indtægterne i 2021.

App Tracking Transparency er den lille dialogboks, der popper op på din iPhone, hvor du bliver spurgt, om du vil lade en app (fx Facebook) følge dine bevægelser på tværs af apps og besøg på websider. Det siger langt de fleste — med god grund — nej til.

Det betyder, at Meta får sværere ved at målrette annoncer, og dermed at annoncører i stigende grad kan forventes at vælge andre platforme at annoncere på.

Hvis antallet af brugere samtidig går ned, ja så kan det sætte gang i en negativ spiral for Facebook.

Samtidig nævner mediet Axios, at en svag(ere) Facebook-aktie kan få flere af de mest kompetente medarbejdere til at søge andre græsgange. Ganske enkelt fordi værdien af deres aktie-optioner falder, og der derfor ikke er en økonomisk gulerod ved at blive hængende.

Så det kan altså potentielt være en selvforstærkende effekt, der kan ramme Meta hårdt, hvis firmaet ikke formår at rette op på situationen.

Alt dette er formentlig også forklaringen på, hvorfor Mark Zuckerberg sidste år valgte at sætte så voldsom turbo på satsningen på metaverset og det tilhørende skifte af firmaets navn.

Facebook-stifteren har for længst set skriften på væggen. Facebook har toppet, og der skal noget nyt og frisk til som erstatning.

Samtidig er det blevet lysende klart, at hvis man for alvor vil kunne kontrollere sin egen skæbne, så kan man ikke lade sig diktere af andre firmaers dagsorden. Her er Meta særligt i Apples og Googles klør, fordi Meta er tvunget til at have de to firmaer som mellemmænd til deres sociale apps.

Derfor giver det også god mening, at Meta investerer voldsomt i deres AR/VR/Metavers-divsion, Reality Labs.

Uagtet at der vil være milliardtab i Reality Labs et stykke frem, så giver firmaets meta-strategi netop muligheden for både at komme med noget nyt, og samtidig at differentiere forretningsmodellen, så Meta fremadrettet kan tjene penge på hardware, app-butik, app-abonnementer og annoncer.

Det mest bemærkelsesværdige ved det nuværende kvartalsregnskabs-cirkus er, hvor markant det har påvirket aktiekurserne — ikke blot hos Meta men også flere af de andre techgiganter.

Således kunne Amazon i går aftes præsentere endnu et succesregnskab.

Overskuddet i det seneste kvartal er tæt på fordoblet sammenlignet med samme kvartal sidste år. For hele regnskabsåret 2021 landede overskuddet på 33,4 milliarder dollars, sammenlignet med 21,3 milliarder dollars i 2020.

Resultatet har fået Amazons aktie til at skyde over 14 procent i vejret i den såkaldte after hours-handel.

Amazon havde desuden for første gang nogensinde udskilt deres reklameforretning, som indtil videre blot har levet i kategorien “other”.

Indtægter fra reklamer på platformen — som typisk består af de sponsorerede produkter, du ser øverst, når du søger på et produkt på Amazon — udgjorde i 2021 mere end 31 milliarder dollars.

Heraf genererede firmaet 9,7 milliarder dollars alene i det seneste kvartal (julekvartalet).

Selvom det lyder af meget, så er det blot omkring 7 procent af de samlede indtægter på 137,4 milliarder dollars, som Amazon kørte gennem kasseapparatet i de sidste tre måneder i 2021.

En særlig solstrålehistorie hos Amazon er firmaets cloudforretning AWS, der bare bliver ved med at vokse. Mere præcist er indtægterne steget med 40 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

På det personlige plan står Jeff Bezos også i stærk kontrast til Mark Zuckerberg. Mens Zuckerberg blev 30 milliarder dollars fattigere, kunne Amazon-stifteren efter Amazon-aktiens stigning føje 20 milliarder dollars til sin personlige formue.

Det vi har set i denne regnskabsuge er dog ret specielt. Aktiekurserne bliver sjældent påvirket i så høj grad af et enkelt kvartalsregnskab, som det har været tilfældet her.

Amazon og Google er gået kraftigt op — begge virksomheder, der har stor kontrol over deres egen forretning, og som ikke har nogen nævneværdige konkurrenter til deres hovedprodukt.

Meta er gået voldsomt ned. De oplever stigende konkurrence fra andre sociale medier (i særdeleshed TikTok) og er et firma, der har hele sin økonomi baseret på et indtægtsområde (annoncer), som i tillæg bliver påvirket af udefrakommende tiltag (Apples App Tracking Transparency). I tillæg kan de ikke agere, som de plejer (opkøbe deres konkurrenter), grundet det stigende politiske pres.

Apple og Microsoft er lidt mere smooth sailing. Begge firmaer leverer solidt indenfor deres kerneforretninger, som de i stigende grad har fordelt på et mix af forskellige services og produkter. Derfor har verdens to mest værdifulde firmaer også oplevet mindre stigninger i kølvandet på deres pæne regnskaber.

Mark Zuckerberg, ja han må virkelig bede til de højere magter om, at metaverset bliver det sus, han tror, det bliver.

Ellers risikerer hans firma at komme til at spille i en lavere liga end de fire andre amerikanske teknologifirmaer, som vi typisk definerer som techgiganterne.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Hybridbiler er ikke grønne: Udleder dobbelt så meget C02 som de må

Stor undersøgelse viser, at plug-in hybridbiler i Danmark udleder dobbelt så meget CO2 som tilladt | MobilityTech PRO

Den længe efterspurgte, danske undersøgelse af de danske plug-in hybridbilers kørsel bekræfter, at bilerne udleder langt mere CO2, end de må for at kunne blive betragtet som grønne.

MobilityTech PROChristian Grunert Rantorp

Regeringen klar med detaljer om, hvordan de vil tæmme techgiganterne

Regeringen vil styrke den demokratiske samtale

Kulturministeriets væsentligste opgaver består i ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer. Kulturministeriet består af Kulturministeriets departement, en styrelse og ca. 20 statsinstitutioner. Kulturministeriet varetager endvidere styringsmæssige opgaver i forhold til bl.a. de statslige,…

Tommelfingeren nedad: Twitter tester dislike-knap

Twitter begins a global test of a new feature: a downvote button

The social media company said Thursday that it was still experimenting with downvotes as a way to give feedback on offensive or irrelevant tweets.

NBC NewsDavid Ingram

NSO Group og Pegasus ikke alene: Et andet israelsk spion-firma har også brudt ind i iPhone

EXCLUSIVE iPhone flaw exploited by second Israeli spy firm-sources

A flaw in Apple’s software exploited by Israeli surveillance firm NSO Group to break into iPhones in 2021 was simultaneously abused by a competing company, according to five people familiar with the matter.

ReutersChristopher Bing

1. Opkøbs-bonanza: Sony, Sonos og New York Times på rov

Microsofts køb af Activision Blizzard for 450 milliarder kroner vil formentlig i lang tid stå som en af de dyreste overtagelser af et andet firma.

Men andre firmaer ligger heller ikke på den lade side i forsøget på at købe sig til storhed.

Sony, der er en af Microsofts to største konkurrenter i spilverdenen, har nemlig også haft læderet oppe af lommen.

Godt 24 milliarder kroner har Sony betalt for spilproducenten Bungie, der blandt andet producerer spillet Destiny. Og det er især Destinys popularitet, der er årsag til købet.

Kigger man på listen over spiltitler, som gamerne bruger mest tid på at spille på PlayStation 5, så indtager Destiny sjettepladsen.

Øverst på listen er Fortnite, Call of Duty: Black Ops Cold War og FIFA 21.

Det er dog ikke kun de store spiltitler, der bliver handlet i øjeblikket.

Tidens måske største internet-spilfænomen, Wordle, er nemlig også blevet opkøbt.

Køberen er New York Times, som vil inkludere spillet ved siden af avisens daglige, populære krydsord.

Beløbet er ikke offentliggjort præcist, men New York Times oplyser at det er lavt syvcifret beløb — hvilket frit oversat må være i størrelsesorden 1-3 millioner dollars.

Det er nu heller ikke så ringe en handel for Josh Wardle, som står bag appen. Wardle udviklede egentlig bare Wordle som en gave til sin kone, der godt kan lide ordspil (altså word games).

Josh Wardle lagde spillet op på hjemmesiden https://www.powerlanguage.co.uk/wordle/ i oktober. Nu har spillet millioner af daglige brugere.

Dagens sidste opkøb er i en noget anden genre.

Firmaet der gjorde trådløs multirumlyd populært, nemlig Sonos, har også været på shoppetur.

Sonos har købt firmaet T2 Software, som specialiserer sig i Bluetooth LE Audio, som er den trådløse standard, der (via LC3 — et nyt Low Complexity Communications Codec) skal gøre trådløse høretelefoner i stand til at levere højere lydkvalitet og bruge mindre strøm.

Sonos bekræfter købet, men har ikke yderligere kommentarer.

Der har dog længe været rygter om, at højttalerfirmaet skulle være på vej med netop høretelefoner.

Mediet Protocol linker desuden til et seks dage gammelt LinkedIn-opslag fra Sonos’ marketingchef, Pete Pedersen, der gerne vil høre fra reklamefirmaer, der er interesseret i at indgå et samarbejde omkring “et af Sonos mest ambitiøse projekter i firmaets historie”.

Reklamefirmaet skal have ekspertise i at “lancere et helt nyt produkt/service i en etableret kategori”.

Så er det vist bare at sætte popcorn over 🍿…

2. Googles indtægter voldsomt forøget

Vi skal lige et smut tilbage til de store techfirmaers kvartalsregnskaber. Senest har Google offentliggjort deres.

Firmaets indtægter for de tre sidste måneder af 2021 lød på 75 milliarder dollars, en stigning på 32 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Kvartalet var samtidig en afslutning på årsregnskabet. Her formåede Google for første gang nogensinde at passere 200 milliarder dollars i indtægter.

Faktisk nåede de helt op på 258 milliarder dollars — en stigning på 41 procent sammenlignet med 2020.

Dog skal det nævnes, at Google, sammenlignet med de andre fire store amerikanske techgiganter, var lidt langsommere om at ride med på den voldsomme Corona-vækstbølge, som vi så i 2020.

Google tjener stadigvæk langt størstedelen af sine penge på reklamer. Dog skabte kategorien “Google other”, som blandt andet er der, man finder Googles hardware, indtægter for 8 milliarder dollars.

Googles cloud-forretning vokser også fint, men giver stadigvæk underskud.

Markedet reagerede dog overordentlig positivt på det samlede regnskab, hvilket hurtigt fik Google-aktien til at stige med næsten 9 procent.

Firmaets markedsværdi nærmer sig således 2.000 milliarder dollars.

3. Meta opdaterer 3D-avatarer: Bliver (lidt) mere naturtro

Det er nok de færreste Techliv-læsere, der ikke har fundet ud af, at Mark Zuckerbergs firma, Meta, satser helhjertet på metaverset.

Seneste nyt fra den kant er mere naturtro udgave af de metavers-avatarer — altså digitale udgaver af os selv — som firmaet forestiller sig, at folk også vil anvende som profilbilleder på deres Facebook og Instagram-profil.

Mark Zuckerberg har selv postet en udgave af, hvordan hans avatar ser ud i det nye design. Og selvom man sagtens kan se, det er ham 👇, så er det måske ikke sådan helt en-til-en.

Uagtet, at der stadig er langt til den hellige gral — en fotorealistisk avatar — så kan man på nedenstående før-og-efter-billede dog godt se, at det bevæger sig i den rigtige retning.

Den samme avatar kan bruges på tværs af Metas platforme, og kan nu som noget nyt også bruges i Instagram Stories.

Som så ofte før, ruller den nye funktion først ud i USA (og Canada og Mexico).

Det er dog nok rimeligt at tro, at fænomenet snart vil brede sig til Danmark, så du skal til at forholde dig til, at en del af dine venner er blevet til bevægelige tegneserie-udgaver af sig selv.

Nu når vi bevæger os i yderkanten af metaverset, så har Wall Street Journal en sjov artikel om, at folk iført headsets, relativt ofte kommer til skade (selvom det jo egentlig ikke er særlig sjovt).

De har samlet en perlerække af historier om alt fra smadrede knæskaller, skuldre der er gået af led, kærester der er blevet ramt af fægtende arme og knuste vaser.

Så pas lige på derude, hvis du er klar til at erhverve dig din første hovedcomputer.

4. Reaktioner i beskeder på iPhone kan nu vises på Android

Her til sidst skal vi lige forbi Google igen.

For kort tid siden gik Androids øverste chef, Hiroshi Lockheimer, offentligt i rette med Apple, i håbet om at få Apple til at optimere integrationen af beskeder sendt mellem Android og iPhone.

Det er næppe i Apples store interesse, da netop iMessage — særligt med gruppebeskeder — både er et trækplaster og en måde at fastholde brugere på egen platform.

Men hvis Apple-bjerget ikke vil komme til Google, så må Google jo komme til Apple-bjerget.

I hvert fald er Google netop gået i gang med at rulle en opdatering ud til den RCS-standard, Android bruger til at kunne sende mere levende og grafikrige beskeder.

Det betyder, at hvis en iPhone bruger fx liker en besked sendt fra en Android-telefon, så vil man nu på Android se tommelfinger-ikonet placeret direkte oven på beskeden, i stedet for at den bliver sendt som en separat besked.

Det samme gælder med de andre iMessage-reaktioner: hjerte, nedadvendt tommelfinger, haha, !! og ?.

Dog er det ikke de præcis samme ikoner, der bliver vist på Android, men meningen med dem er.

Hvordan ikonerne bliver oversat, kan du se i denne artikel hos 9to5Google.

Den bedre integration med iMessage er foreløbig tilgængelig for folk der bruger beta-udgaven af Google Messages.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Jobfest — eller det modsatte? 40.000 robotter kom i arbejde i USA i 2021 — 28 procent flere end i 2020

Robots marched on in 2021, with record orders by North American firms

More robots joined the U.S. workforce last year than ever before, taking on jobs from plucking bottles and cans off conveyor belts at trash recycling plants to putting small consumer goods into cardboard boxes at e-commerce warehouses.

ReutersTimothy Aeppel

Israelsk undersøgelse bekræfter: Pegasus er blevet brugt af israelsk politi til at overvåge kritikere, politikere og kriminelle

Israeli police find ‘legally debatable’ use of spyware by investigators

Admission follows allegations of snooping on mobile phones of protesters, politicians and criminal suspects

The GuardianStaff and agencies in Jerusalem

Noget er på vej: Koden i iOS 15.4 indikerer understøttelse af AR/VR-headset

iOS 15.4 hints at AR/VR headset support and push notifications coming to web apps

Apple is finally working to enable push notifications for web apps and also the WebXR API for AR/VR headset support with iOS 15.4.

9to5MacFilipe Espósito

Storbritannien barsler med ny lov: Techfirmaer, der ligger platform til svindel-reklamer, skal kompensere ofrene

Big tech should reimburse victims of online scams - British lawmakers

Big tech companies whose online platforms carry advertisements for scams should be made to reimburse victims, British lawmakers said, as part of wider efforts to combat a growing epidemic of online fraud in Britain.

ReutersLawrence White

1. Metaverset viser sit grimme ansigt: Hvem skal holde styr på overgreb og chikane?

Vi kender det til overflod fra sociale medier: Folk der skriver hadefulde og nedladende kommentarer eller på anden vis overtræder andres grænser.

Men i modsætning til det skriftlige ord, som trods alt (delvist) kan modereres, så er der i metaverset (endnu) ikke indbygget kontrol med brugernes ytringer eller handlinger.

Interaktioner i metaverset foregår i realtid, og der findes ikke — som på sociale medier — nogen historik eller nogen umiddelbar mulighed for at spole tiden tilbage. Det betyder, at der nærmest er frit spil til at opføre sig, som man har lyst.

I december beskrev vi første gang problematikken, når en persons avatar overtræder en anden avatars grænser. Men flere historier om folks negative oplevelser begynder nu at dukke op.

I weekenden har Daily Mail (som ellers ikke er et medie, vi normalt henviser til) kørt historien om en 43-årig britisk kvindes stærkt ubehagelige oplevelser på Meta-platformen Horizon Venues.

Nina Jane Patel, som kvinden hedder, fortæller om sin oplevelse således:

“Jeg gik ind i Horizon Venues metaverse som en avatar, der lignede mig selv - midaldrende, blond og klædt i jeans og en langærmet top.”

“Det rum, du træder ind i, er en lobby, som i en teaterfoyer. Inden for 60 sekunder kom tre mandlige avatarer – som alle havde mandsstemmer – hen imod mig og rørte mig upassende.”

“Før jeg vidste, hvad der skete, tog de skærmbilleder af, at de rørte ved min avatar, både min over- og underkrop. Mens de gjorde det, sagde de ting som: “Du skal ikke lade som om, du ikke elsker det."

“Jeg prøvede at flygte væk, men de fulgte efter mig. Jeg vidste ikke, hvem disse mennesker var,” fortæller hun til mediet.

Patel fortæller også, at både venner og kolleger har oplevet racisme og sexisme, og at hun har hørt mange ubehagelige oplevelser fra kvinder, hvis avatarer er blevet chikaneret seksuelt og verbalt.

Nina Jane Patel, som er medstifter af metaversfirmaet Kabuni, der kalder sig for “verdens mest sikre metavers for børn”, beskriver i en blog-post på Medium sin oplevelse i endnu mere direkte termer.

Her forklarer Patel, at hun oplevede situationen som “en gruppevoldtægt” — en oplevelse hun både kalder surrealistisk og et mareridt.

Udover at det naturligvis er total forkasteligt, så rejser det også diskussionen om, hvorvidt man kan sammenligne en virtuel oplevelse med den tilsvarende i den fysiske verden.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at firmaer som fx Meta gør alt for, at oplevelsen skal være så virkelighedsnær som mulig og skal simulere den interaktion, vi har i den virkelige verden.

Nina Jane Patel mener selv, at der er tale om oplevelser, der i høj grad er lige så virkelige og menneskelige, som i den fysiske verden.

Kommentarerne til hendes historie viser dog, at folk opfatter det ret forskelligt:

• Lad være at spil dum, det var jo ikke virkeligt.
• Et patetisk forsøg på at få opmærksomhed.
• Du har åbenbart aldrig spillet fortnite.
• Jeg er virkelig ked af, at du skulle opleve dette.
• Det her må stoppe.

En person havde sågar et forslag til, hvordan Patel skulle undgå at det skete igen: “Lad være med at vælge en kvindelig avatar, det er en simpel løsning.”

En talsperson fra Meta beklager i en udtalelse til Daily Mail Patels oplevelse:

- Vi er kede af at høre, at dette skete. Horizon Venues skal være sikkert, og vi forpligter os til at bygge det på den måde. Vi vil fortsætte med at lave forbedringer, efterhånden som vi lærer mere om, hvordan folk interagerer i disse rum, især ved at hjælpe folk med at rapportere ting nemt og pålideligt.

Vi er altså ude i et scenarie, hvor Meta ruller universer ud, som, de ved, er født uden indbygget kontrol, og hvor firmaet altså håber at fikse problemet efterfølgende.

Meta er nemlig fuldt ud bevidste om problemet. Firmaets CTO, Andrew Bosworth, som også er ansvarlig for udviklingen af Metas verison af metaverset, skrev i et internt notat i slutningen af sidste år, at han ønsker at de virtuelle verdener skal have et “nærmest Disney-agtigt sikkerhedsniveau”.

I samme notat tilkendegiver han, at det i metaverset praktisk talt er umuligt at moderere brugerne på et meningsfuldt niveau.

Facebook-whistlebloweren Frances Haugen udtalte sig også sidste år om udfordringerne med chikane i metaverset.

- Problemstillingen angående chikane i VR er et stort problem. Der vil være helt nye former for chikane, sagde hun og kom med et klassisk bud på en løsning:

- Teknologivirksomhederne vil være nødt til at ansætte væsentligt flere mennesker og sandsynligvis rekruttere frivillige for at håndtere dette problem tilstrækkeligt, sagde Haugen.

Haugens udtalelse var blandt andet baseret på nogle af de interne dokumenter, hun indsamlede og lækkede.

I et af disse fortæller en unavngiven Facebook-medarbejder om racisistiske tilråb i en anden social VR-app, Rec Room. Facebook-medarbejderen var dog ikke i stand til at identificere, hvilken avatar i det virtuelle rum, ordene kom fra, og kunne derfor ikke indberette den pågældende person.

Besøger man Horizon Ventures hjemmeside — den Meta-ejede metavers-app, som Nina Jane Patels negative oplevelse foregik i — så kan man blandt de 990 bedømmelser hurtigt se, at der er flere andre, der har negative oplevelser i Metas metavers:

Her er tre eksempler:

1. Entered the main lobby and within a few minutes I was getting abuse. Gangs of people wandering around just abusing others.
2. Also, as others have mentioned, it is overwhelming to be harassed by other attendees as soon as you enter.
3. Was sexually harassed within 30 seconds!

Velkommen til metaverset. Udfordringer er der nok af.

2. Spotify i Corona-modvind: Forsøger at navigere ud af shitstorm

Spotify er nu gået i offensiven for at forsøge at stoppe flugten af musikere, podcastere og lyttere, og for at se om de kan vende Spotify-aktiens kurs, der i øjeblikket bevæger sig hastigt sydpå.

Firmaets CEO og stifter, Daniel Ek, har publiceret et blogindlæg med flere nye tiltag, der skal forsøge at få beskyldningerne om, at Spotify ligger platform til Covid-19-benægtere, til at løje af.

Hele miseren er opstået i kølvandet på et åbent brev til Spotify fra 270 forskere, videnskabsfolk og læger, som bad platformen om at moderere indhold på platformen, som de beskriver som “grundløse konspirationsteorier og misinformation om COVID-19 pandemien”.

Mere specifikt er der tale om udtalelser fra den populære podcaster Joe Rogan og flere af hans gæster.

Det åbne brev — og Spotifys manglende reaktion på det — fik først Neil Young til at fjerne sin musik fra Spotify. Kort efter fulgte Joni Mitchell og flere andre musikere efter.

Senest har den populære podcaster Brené Brown sat sine udgivelser i bero, mens Prins Harry og Meghan Markle — der ligeledes eksklusivt udgiver podcast på Spotify — har udtrykt “bekymring”.

Reaktionerne har som nævnt også fået Spotifys aktiekurs til at falde, og nu har Daniel Ek så været nødt til at reagere.

I blogindlægget skriver Ek, at det er en svær balancegang, da han ikke ønsker at censurere nogen (uagtet om han selv er uenig i deres holdninger), samtidig med at spillereglerne på platformen skal håndhæves.

(Lyder det som noget man har hørt andre steder — host Facebook, host Mark Zuckerberg, host).

Defor vil Daniel Ek nu sikre, at der bliver sat et label på al podcast-indhold, der indeholder diskussioner om Covid-19 og et link til oplysninger og anbefalinger fra officielle myndigheder.

Samtidig vil han forsøge at gøre Spotifys regler mere synlige for creators på firmaets platform.

Joe Rogan har også selv udtalt sig i sagen.

Først og fremmest fremstiller han sig selv som en vært, der blot interviewer folk, og  som ikke kan stå på mål for deres holdninger og udtalelser (selvom han jo selv har inviteret sine gæster — formentlig med god grund).

Men han lover, at han fremover vil prøve at være lidt mindre endimensionel:

- Jeg vil gøre mit bedste for at forsøge at balancere disse mere kontroversielle synspunkter med andres perspektiver, lyder det fra Joe Rogan.

Rogan, som er den bedst betalte podcaster på Spotify, benytter også lejligheden til at takke Spotify for deres support i sagen og tilføjer, at han er ked af, at det rammer Spotify så hårdt.

Spørgsmålet er så blot, om Spotify stille og roligt ridder shitstormen af, eller om flere kunstnere, podcastere og brugere vil melde sig ud?

Apple har i hvert fald ikke været sene til at prøve at kapitulere på særligt Neil Youngs afgang fra Spotify.

I et tweet fra Apple Music, kalder musiktjenesten sig for “The home of Neil Young”, og åbner man Apple Music-appen, så er netop Neil Young og Joni Mitchell voldsomt eksponeret på forsiden.

Selvom hashtags som #deletespotify og #deletedspotify huserer på Twitter, så er det bedste bud herfra, at stormen hurtigt lægger sig.

Sådan plejer det i hvert fald at være, når de store techfirmaer ryger ud i en shitstorm.

Men hvis du bruger Spotify, så kan det da være, du har fået lidt at tænke over. Firmaet betalte i 2020 Joe Rogan 100 millioner dollars for ekslusivt at producere indhold til Spotify.

LINKS TIL LÆSEHESTE

OpenSea: 80 procent af NFT’er på vores platform er falske, scams eller plagiater

OpenSea Says 80% of NFTs Made With Its Free Tool Are Fraudulent

In spite of that, the company, one of the largest NFT marketplaces online, reversed an earlier decision aimed at reducing misuse of its tool.

GizmodoThe A.V. Club

Test: Sådan er det at dyrke fitness i metaverset

Virtual Workouts, Real Sweat: Exercising in the Metaverse With the Meta Quest 2

What’s it like to work out in the metaverse? With the Meta Quest 2 headset and virtual-reality apps, you can burn a lot of calories. Just mind the motion sickness.

The Wall Street JournalNicole Nguyen

Selvkørende bil-sammenslutning skifter navn: Vil ikke associeres med Teslas Full Self-Driving

The self-driving car industry is abandoning the term “self-driving” and leaving it to Tesla

The latest move to distance from “self-driving.”

The VergeAndrew J. Hawkins

BMW siger farvel til legendarisk elbil (nok den første mange danskere har stiftet bekendtskab med)

The future is now: After nine years, it’s time to say goodbye to the BMW i3

After a production run of nine years and more than 250,000 units sold, the BMW i3, BMW’s first “i” brand EV, will cease production...

ElectrekJo Borrás

I denne sidste episode af Techliv kommer vi godt rundt i krogene.

I vores fokus taler vi om, hvorfor Microsoft har sprængt banken og brugt 450 milliarder kroner på at købe spilfirmaet Activision Blizzard.

Derudover taler vi om alt fra app-butikker, Mixed Reality-headsets og cookie-erstatninger til creatør-økonomi, knækkede internetkabler og NFT’er købt med kreditkort.

Til lejligheden har vi også opfundet et nyt format, vi kalder ugens maveplaskere. Her kigger vi på blækbaroner, der er blevet ramt af chipmangel, og på et britisk PR-angreb på end-to-end kryptering.

I bonusposen giver vi vores bud på, hvilke andre technyhedsbreve og techpodcasts, der er værd at følge.

Og så slutter vi hver især med tre tips til de bedste apps, vi bruger i øjeblikket.

God lyttelyst,

Anders og Nicolai

Links vi har lovet i podcasten:

Nyhedsbreve:

Digital Ugerevy — Lars K Jensen

Axios Login — Ina Fried

Platformer — Casey Newton

Power On — Mark Gurman

Exponential View — Azeem Azhar

Stratechery — Ben Thompson

Podcasts:

The Vergecast

The Prof G Pod with Scott Galloway

Techtopia

Daily Tech News Show

BBC World: Digital Planet

Upgrade

Connected

Apps:

Overcast

NotePlan

Streaks

Ulysses

Aktivitets-app

Det fulde arkiv af Techlivs podcast vil i løbet af februar blive lagt over i et feed, du kan finde i din foretrukne podcast-afspiller 👇

Apple Podcast , RSS , Overcast

Pocket Casts, Spotify, TuneIn

1. Apple sætter ny indtjeningsrekord — igen

Hvis der er en ting i januar, der er næsten lige så sikker som at kulden har lagt sig over Danmark, så er det, at Apple sætter ny omsætningsrekord.

Firmaet præsenterede sent i går aftes regnskabet for det seneste kvartal, hvor omsætningen var 123,9 milliarder dollars — 827 milliarder kroner. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Overskuddet i perioden blev på 34,6 milliarder dollars.

Smider man det tal igennem regnemaskinen, betyder det, at Apple i julekvartalet gennemsnitligt havde et overskud på 2,5 milliarder danske kroner… om dagen(!).

Med undtagelse af iPad, voksede indtægterne i alle Apples produkt-kategorier. Særlig stærkt var væksten indenfor Services og Macs på henholdsvis 23 og 25 procent.

Apple havde ellers ved fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab advaret om, at chipmanglen kunne påvirke salgstallene, men det er altså svært at få øje på.

CEO Tim Cook nævnte dog i forbindelse med regnskabsfremlæggelsen, at Apple havde oplevet begrænsninger i forsyningskæden indenfor de fleste af firmaets produkter, men at firmaet forventer, det vil blive mindre udtalt i det næste kvartal.

Apple oplyser, at der på verdensplan nu er 1,8 milliarder aktive Apple-devices.

2. Elon sætter hypemaskinen i højeste gear

Et andet firma, der netop har præsenteret sit regnskab, er Tesla.

På trods af en ny salgsrekord reagerede markedet ikke ret positivt på de andre nyheder, Tesla havde på tapetet.

Tesla oplyser, at i de i 2022 forventer udfordringer med chipmangel, og at de hverken bliver klar til at levere den famøse Cybertruck, lastbilen Semi eller den næste udgave af sportsbilen Roadster.

Samtidig sagde Elon Musk på den efterfølgende snak med de vigtigste investorer, at firmaet endnu ikke arbejder på en billigere Tesla — en bil der tidligere har været talt en del om, som skulle ramme en startpris på 25.000 dollars.

Tesla-aktien er i skrivende stund faldet omtrent 15 procent, siden regnskabets offentliggørelse.

Helt som vanligt, når Elon Musk ikke har nogle rigtig gode nyheder at fortælle, så gør han det, han er mest kendt for: Trykker på startknappen på sin hjemmebyggede hypemaskine.

Først og fremmest begyndte Tesla-bossen igen at forherlige den selvkørende teknologi i bilerne, som han mener vil blive “den vigtigste kilde til profit”.

- Det er vanvittigt godt fra et økonomisk synspunkt, lød det fra Musk, der endda begyndte at snakke om en fremtid, hvor Tesla-ejerne kan sende deres biler ud og køre som robottaxier, når de ikke selv skal bruge dem.

Foreløbigt har Elon Musk i over seks år lovet, at Teslaer udstyret med firmaets Full Self-Driving (FSD) kan gøre bilerne stort set selvkørende lige om et øjeblik. På trods af de mange forsikringer, er der stadig ikke noget, der indikerer, at bilerne er bare i nærheden af at kunne køre på egen hånd uden konstant opsyn fra chaufføren.

Dernæst drejede Musk talen over på firmaets humanoide robot, som går under navnet Optimus, og som ingen endnu har set så meget som en prototype på — altså andet end en skuespiller i spandex 👇.

Alligevel mente Musk, at robotten er det vigtigste produktudviklings-projekt hos Tesla i år.

Og for lige at køre hypo-meteret helt i top, smed Elon Musk lige følgende spådom om markedet for menneskelignende robotter:

- Jeg tror, det har potentialet til at blive mere betydningsfuldt end bilbranchen over tid.

Så i Elon Musk-land er alt som det plejer.

3. VR-koncerter på vej på dyr metavers-adresse

Vi skal da også et smut forbi metaverset, hvor fantasierne om fremtidens underholdning bobler på livet løs.

Seneste bud på en verden, hvor alle råber halleluja iført et halvklodset headset, kommer fra et af verdens største musikselskaber, Warner Music.

Firmaet har netop erhvervet sig et stykke digitalt land på metavers-platformen Sandbox, hvor de forestiller sig at opføre en ESTATE (ja, med store bogstaver), som skal være en “hybrid af en musikalsk forlystelsespark og et koncertsted”.

Her er det planen, at man skal kunne opleve koncerter og andre musikalske oplevelser med selskabets største kunstnere.

Sagt med firmaets egne ord, lyder det således:

"Vores partnerskab med The Sandbox tilføjer et nyt lag af muligheder i metaverset, med ejerskabet af virtuel fast ejendom. Som first-mover har Warner Music sikret sig, hvad der svarer til ejendom ved stranden i metaverset. På det stykke LAND vil vi udvikle vedvarende, immersive sociale musikoplevelser, der trodser begrænsningerne i den virkelige verden og tillader vores kunstnere og deres fans at interagere som aldrig før,” skriver Warner Musics Chief Digital Officer, Oana Ruxandra.

Men ikke nok med at Warner Music nu kar købt det, der svarer til en “beach property”, i The Sandbox’ metaverse, så forsøger The Sandbox at tilskynde andre til at købe nogle af de ledige stykker land, der ligger i direkte forbindelse med Warner Musics:

- For at markere begivenheden vil The Sandbox på et senere tidspunkt afholde et LAND-salg, som giver musikfans mulighed for at købe eftertragtede LANDS, der støder op til Warner Music Groups ejendom, som det så smukt er beskrevet.

Selvom man ifølge de største metavers-optimister vil kunne bevæge sig fra én virtuel verden eller oplevelse til en anden på et splitsekund, er der altså firmaer, der har gjort det til en (god) forretning, at gøre land og location i metaverset til et lige så kostbart og prestigefuldt koncept, som det er i den virkelige verden (hvad end det efterhånden er).

4. Universal Control er langt om længe klar… næsten

Vi slutter, hvor vi startede nemlig i æbleland.

Apple er her seks måneder efter den første præsentation af Universal Control, nu endelig klar til at lancere funktionen.

Hvis du har glemt hvad Universal Control er, så er det muligheden for at styre to eller flere iPads og Macs med det samme tastatur, trackpad eller mus.

Det vil sige at man bare fører cursoren ud af den ene skærm og ind på den næste, hvor du fx kan åbne og lukke programmer eller droppe og kopiere filer og tekst.

Funktionen er netop sendt ud i de nyeste betaversioner til Mac og iPad, så hvis man ikke er på beta-vognen, må man altså væbne sig med lidt mere tålmodighed.

En anden nyhed i betaversionen til iPhone er muligheden for at låse sin telefon op, selvom man bærer en maske.

Sikkerheden er naturligvis ikke lige så god, hvis man slår den mere begrænsede ansigtsgenkendelse til, men det er jo altid en balance mellem sikkerhed og convenience.

Desværre er der noget, der tyder på, at man skal have en iPhone 12 eller nyere, før end man kan bruge den maskevenlige ansigtslås.

En sidste ny ting, som Apple angiveligt barsler med, og som muligvis også vil se dagens lys i foråret, er muligheden for at gøre iPhone til en betalingsterminal.

Ifølge Bloomberg betyder det helt simpelt, at man fx på loppemarkeder, i kørende kaffe-bikse og i små butikker kan tage imod både kreditkort og mobilbetalinger (læs Apple Pay), ved at køberen blot holder kreditkort eller telefon hen til NFC-læseren, der er indbygget i alle nyere iPhones.

Med andre ord kan iPhone altså erstatte den terminal, som er nødvendig  — hvis man ikke blot bruger MobilePay.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Elcykelfirmaet Cowboy rejser investering på 535 millioner kroner

Cowboy raises $80M to take its e-bike business up a gear – TechCrunch

The pandemic spurred a boom in electric bikes and other alternative urban transportation modes as city dwellers looked for less-crowded ways to get around their streets quickly and easily without resorting to cars. Now, one of the companies that benefitted from that trend is announcing a big round …

TechCrunchIngrid Lunden

34 amerikanske stater støtter Epic: Apple kvæler konkurrencen

Dozens of U.S. states say Apple stifles competition; back ‘Fortnite’ maker

Apple Inc is stifling competition through its mobile app store, attorneys general for 34 U.S. states and the District of Columbia said on Thursday, as they appealed against a ruling that let the iPhone maker continue some restrictive practices.

ReutersParesh Dave

Neil Young gør alvor af trusler: Fjerner sin musik fra Spotify, da han mener platformen (og i særdeleshed Joe Rogan) spreder misinformation om Covid

Neil Young explains decision to remove music from Spotify

Spotify has announced that it’s officially removed Neil Young’s music from the streaming service as per the folk-rock legend’s request.

ABC NewsABC News

SpaceX raket på kollisions-kurs mod Månen

Out-of-control SpaceX rocket on collision course with moon

Falcon 9 booster, launched from Florida in 2015 to deploy Deep Space Climate Observatory, has followed ‘chaotic’ orbit since

The GuardianSamantha Lock

Undervisning bevæger sig langsomt fra Zoom til Virtual Reality

Forget Zoom school. For some students, class is in session in VR

Jeremy Bailenson has studied virtual reality for decades. But it wasn’t until last year that the Stanford professor felt the technology was good enough that he could actually teach a class in VR.

CNNRachel Metz, CNN Business

Metas køb af CRM-platformen Kustomer får grønt lys i EU — på visse betingelser

Europe clears Facebook-Kustomer with API access commitments – TechCrunch

The EU has cleared Meta/Facebook’s acquisition of CRM maker, Kustomer — accepting a set of commitments from the tech giant to allay competition concerns linked to the fact it also owns a suite of popular messaging apps frequently used by small businesses for customer outreach (aka Faceb…

TechCrunchNatasha Lomas

1. Google dropper cookie-erstatingen FLoC og erstatter den med Topics

Google har lovet, at de senest i 2023 vil eliminere tredjeparts-cookies i deres Chrome-browser.

Men den såkaldte FLoC-teknologi, som Google havde udviklet som erstatning, er nu droppet.

Det sker efter voldsom kritik fra både annoncører og privatlivsfortalere, der med hver sit argument så store problemer med teknologien.

Vi har tidligere beskrevet FLoC i detaljer her på Techliv, så for bare kort at opsummere, så gik kritikken fra annoncører på, at Google ville tage fuld kontrol (nærmest ejerskab) over brugerens profiler og surfmønstre.

Privatlivsfortalere mente derimod, at Google ville stemple folk og opdele dem i kategorier, som brugerne ikke selv havde nogen kontrol med. Og at der — på trods af at Google lovede guld og grønne privatlivs-skove — stadigvæk var mulighed for at tracke brugernes webrejser.

Så FLoC er nu død, men det er Googles ambitioner om at finde en erstatning for tredjeparts-cookies ikke.

Firmaet er derfor nu klar med en erstatning for FLoC, som de kalder for Topics.

Konceptet bag den nye teknologi er, at Chrome-browseren identificerer bestemte emner, du er interesseret i, baseret på de hjemmesider, du besøger. Det kan fx være sport, fitness eller rejser.

En håndfuld af de mest relevante emner bliver hver uge noteret lokalt på dit device, og browseren gemmer dine Topics i tre uger, hvorefter de bliver slettet.

Når du så besøger en hjemmeside, vil Chrome-browseren returnere et Topic fra hver af de seneste tre uger, og de reklamer du ser, vil således blive baseret på disse emner.

Google oplyser, at brugeren selv får mulighed for at slette Topics. Dermed adresserer de et af de største kritikpunkter af FLoC, nemlig at brugeren ikke havde nogen kontrol.

Brugeren får også mulighed for helt at slå Topics fra. Det burde i teorien betyde, at man ikke længere ser personaliserede reklamer.

Privatlivsorganisationen Electronic Frontier Foundation (EFF), som var blandt de mest højtråbende modstandere af FLoC, stiller sig umiddelbart mere positive overfor Topics, uden at træerne vokser ind i himlen.

- Det er helt sikkert en forbedring i forhold til FLoC på nogle vigtige områder, siger EFF’s Bennett Cyphers i en udtalelse til The Verge, og fortsætter:

- Men at være mindre skræmmende end FLoC betyder ikke, at det er godt. Teknologien vil fortælle tredjeparts trackere om, hvilken slags hjemmesider du besøger, og det kan hjælpe websteder og annoncører med at identificere dig på tværs af enheder, lyder den umiddelbare vurdering.

Google siger, at de vil påbegynde forsøg med Topics i den nærmeste fremtid.

Topics er opdelt i 350 kategorier og indeholder eksempelvis ikke emner som race eller køn.

2. Samsung klar med 3-i-1 fingeraftryks-sensor til kreditkort

Den sydkoreanske teknologi-mastodont Samsung har udviklet en chip med indbygget fingeraftrykslæser, som kan integreres direkte i et kreditkort. Det betyder altså, at du kan verificere, at du er dig, uden at skulle indtaste en firecifret kode.

Ifølge Samsung er det verdens første alt-i-en sikkerhedschip-løsning, “der læser biometriske oplysninger via en fingeraftrykssensor, gemmer og godkender krypterede data med et manipulations-sikkert security element, og analyserer og behandler data med en sikker processor”.

Oversat til dansk betyder det, at fingeraftrykket er gemt lokalt på chippen på kortet og altså ikke uploadet til en server eller på anden måde gemt centralt. Med andre ord fungerer det som en fingeraftrykslås på en telefon.

Det sydkoreanske firma har udviklet teknologien i samarbejde med Mastercard og sikkerheden lever derfor op til betalingsfirmaets sikkerheds-specifikationer. Men om vi snart vil se en fingeraftrykslås i et kreditkort, oplyser parterne ikke.

Samsungs indbyggede fingerlås-chip kan også anvendes i ID-kort til fx arbejdspladser, beboelsesejendomme og uddannelsesinstitutioner.

Mens det kan give rigtig god mening at slippe for at skulle indtaste en kode i supermarkedet eller ved en hæveautomat, som folk kan aflæse over skulderen på en, så kan det være, at tiden allerede er løbet fra at bygge teknologien ind i ID-kort.

Her er Apple i hvert fald klar med en løsning, der for mange vil være endnu mere simpel — nemlig digitale nøgler, der kan tilføjes til iPhone og Apple Watch.

Mens smartlås-producenter nu er på vej til at adoptere Apples nøgleteknologi, har hotelkæden Hyatt været først til at introducere løsningen.

Hvordan teknologien fungerer i virkelighedens verden, kan du se i nedenstående video, hvor Techreporter Rich DeMuro fra den lokale Los Angeles TV-station KTLA-TV har testet oplåsning af elevator og hoteldør med telefonen.

3. Nvidias 40 milliarder dollar køb af ARM ser ud til at gå i vasken

Chipproducenten Nvidias opkøb af ARM ser ud til at blive afblæst.

Mediet Bloomberg skriver, at Nvidia har oplyst til flere af firmaets partnere, at de ikke regner med at det 40 milliarder dollars dyre køb bliver godkendt af myndighederne, og at handlen derfor ikke kan realiseres.

Det japanske investeringsfirma Softbank, der ejer ARM, skulle nu angiveligt i stedet overveje at børsnotere firmaet.

Da Nvidia og ARM i slutningen af 2020 oplyste, at de var blevet enige om at førstnævnte skulle overtage ARM for en pris på 40 milliarder dollars, afstedkom det en række kritiske røster.

ARM’s neutrale chipdesign bliver nemlig brugt i en alenlang række af produkter fra telefoner, computere, biler og udstyr i industrien. En række interessenter mente, at hvis først ARM kom under Nvidias vinger, ville det kunne forskubbe konkurrencen på chipmarkedet markant.

Nvidia forsøgte at berolige kritikerne med, at de ikke havde planer om at ændre på ARM’s setup. Men det har ikke været nok til at overbevise myndighederne i hverken USA eller Kina.

I starten af december 2021 gik de amerikanske konkurrencemyndigheder FTC så langt som at lægge sag an for at blokere for købet.

Ved den lejlighed skrev Holly Vedova, der er direktør for FTC’s konkurrencekontor:

- Morgendagens teknologier afhænger af at bevare nutidens konkurrencedygtige, banebrydende chipmarkeder. Den foreslåede aftale vil fordreje ARMs incitamenter på chipmarkederne og vil på uretfærdig vis gøre det muligt for det kombinerede firma at underminere Nvidias konkurrenter, siger Holly Vedova, der er direktør for FTC’s konkurrencekontor.

De to firmaer opretholder dog officielt, at de fortsat arbejder på at købet skal gå igennem, og at de arbejder på at overtale myndighederne til at acceptere handlen.

4. Amazons kasseløse supermarkeder spreder sig til amerikanske forstæder

Vi skal et smut tilbage til Techlivs bud på 6 teknologier, du skal holde øje med i 2022.

På listen havde vi blandt andet de kasseløse supermarkeder, som er et koncept, Amazon har opfundet.

De første Amazon Go supermarkeder har alle været placeret centralt i storbyer, men denne strategi bevæger Amazon sig nu væk fra.

I takt med at folk arbejder mere og mere hjemme, åbner firmaet nu det første Amazon Go-supermarked i forstæderne.

Den nye butik bliver placeret i Mill Creek cirka 30 kilometer nord for Amazons hjemby Seattle og skal være omkring 570 m2 stor.

Der er tale om det, der på amerikansk kaldes en convenience store — altså et mini-supermarked hvor man kan købe de mest almindelige fornødenheder, snacks og mad der hurtigt kan konsumeres.

Den næste Amazon Go skal ifølge planen placeres i en forstad til Los Angeles.

Hvis konceptet viser sig bæredygtigt, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at Amazon på kort tid kan tæppebombe USA og andre lande med supermarkeder, hvor kun ganske få medarbejdere er nødvendige for at holde åbent 24 timer i døgnet.

LINKS TIL LÆSEHESTE

YouTube vil (også) omfavne web3

YouTube CEO Wojcicki says the video site has plans to capitalize on Web3

YouTube CEO Susan Wojcicki wrote about her company’s priorities, including NFTs, in her annual letter.

CNBCJennifer Elias

19-årig tysker: Sådan hackede jeg mere end 25 Teslaer over hele verden

How I got access to 25+ Tesla’s around the world. By accident. And curiosity.

How the heck did a 19 year old from Germany manage to be able to take over more than 25 Tesla’s around the world?

MediumDavid Colombo

Nyhedsbrevstjenesten Substack kaster sig over video

Substack is testing a video feature, which will roll out widely in ‘the coming weeks’ – TechCrunch

The newsletter monetization platform Substack announced on its blog today that it’s testing video uploads in private beta. Like existing newsletter posts, creators can decide whether they want to keep videos behind a paywall or not. Though this feature is only available to select users at the…

TechCrunchAmanda Silberling

Apple betaler 700.000 kroner i bug bounty til venlig webcam-hacker

Student who spotted Mac webcam hack gets record $105,000 bug bounty

Apple paid a cybersecurity student what’s thought to be a record-high $105,000 bug bounty. Why? He showed the company how hacking its webcams can render

Cult of MacDavid Snow

Google undgår ikke retssag for “vildledende” lokations-tracking

Google cannot escape location privacy lawsuit in Arizona, judge rules

Allegations that Alphabet Inc’s Google deceived users with unclear smartphone location tracking settings should be weighed by a jury, an Arizona judge ruled on Tuesday, refusing to toss out a lawsuit brought by the state’s attorney general.

ReutersParesh Dave

Pegasus-firmaet NSO Group siger farvel til bestyrelsesformand efter anklager om at softwaren er blevet brugt til at udspionere israelske borgere.

NSO chairman steps down after domestic spying allegations in Israel

Israeli news reported that NSO spyware was used to monitor anti-government protesters.

The VergeCorin Faife

Boeing investerer 450 millioner dollars i autonomt lufttaxi-firma

Boeing Wisk-ed away with Larry Page’s eVTOL – to the tune of $450 million

Boeing drops $450 million into Wisk Aero eVTOL autonomous air taxi, making the California based AAM company one of the most funded.

ElectrekJo Borrás

Spotify dobbelt så stor som Apple Music: Sådan ser musikstreamingmarkedet ud i tal

Streaming music report sheds light on battle between Spotify, Amazon, Apple, and Google

Spotify reportedly controls 31 percent of the market.

The VergeJon Porter

Microsoft præsenterer endnu et godt regnskab

Microsoft beats on earnings and revenue, delivers upbeat forecast for fiscal third quarter

Azure cloud growth slowed below the 50% mark again even as Microsoft’s customers enter longer-term contracts. Windows license revenue jumped 25%.

CNBCJordan Novet

1. Metaversets monstermaskine

Meta mener det alvorligt, når de taler om at virtuelle verdener er fremtiden. De er nu gået igang med at konstruere det såkaldte AI Research SuperCluster (RSC), en supercomputer der skal hjælpe firmaet med at udvikle, bygge og drive metaverset.

Ifølge New Scientist vil der blive tale om verdens kraftigste AI-specifikke supercomputer, en maskine der kan lave mange flere beregninger end Meta/Facebooks eksisterende supercomputer fra 2017.

RSC er stadig i en opbygningsfase, men er allerede tre gange hurtigere end sin forgænger, selvom den endnu kun har under en tredjedel af det antal processorer, som den "gamle" supercomputer har.

Aktuelt har RCS omkring 6000 GPU'er, men skal have cirka 16.000 GPU'er, når den er helt færdig, og vil altså blive tre gange hurtigere igen.

Den nye AI-supercomputer skal – som navnet antyder – primært bruges til at træne og køre store AI-modeller – til talegenkendelse, oversættelse og andre data- og beregningstunge opgaver, der er centrale for visionen om metaverset.

Der er andre supercomputere i verden der er endnu kraftigere, men angiveligt ingen der er specialiseret i AI-modeller.

Det er dog ikke givet, at selv sådan en monstermaskine kan knække alle udfordringer ved udviklingen af AI-værktøjer og -tjenester. Nogle udfordringer vil kræve helt nye typer af algoritmer, og kan ikke nødvendigvis bare løses ved at skrue op for regnkraften.

Uanset hvad er det dog en imponerende computer.

2. Vulkanramt ørige slås med genopbygningen af adgangen til internettet

Det lille ørige Tonga i Stillehavet blev for nylig ramt af et voldsomt vulkanudbrud og den efterfølgende tsunami.

Udover alle de andre katastrofale konsekvenser betød udbruddet også, at befolkningens adgang til internettet blev afbrudt.

Tonga er ellers forbundet til New Zealand af et tusindvis af kilometer langt undersøisk kabel, der altså nu blev er blevet knækket af vulkanudbruddet, formodentlig knap 40 kilometer fra kysten.

BBC skriver, at der er blevet oprettet et nødtørftigt 2G mobilnet via satellit i Tonga, mens man venter på reparationen – men det er langsomt og upålideligt.

Det kan dog tage lang tid at få lappet hullet i det undersøiske kabel. Man skal lokalisere knækket præcist, og man skal have det nærmeste specialiserede kabel-skib sejlet helt fra Papua Ny Guinea, 4700 kilometer derfra.

De fleste andre steder i verden ville et knækket kabel næppe betyde en total afkobling fra internettet, fordi der som regel er flere kabler til at tage trafikken – men Tongas isolerede lokation betyder, at de har forladt sig på det ene datakabel, der altså nu er gået i stykker.

Man håber at de får mulighed for at trække et ekstra kabel, nu de alligevel skal igang med reparationen...

3. Internetadgang og sociale medier ødelægger både helbred og samfund

Med fare for lige at være en smule for kæk efter katastrofen i Tonga, så kunne man sige at de måske også skulle huske at nyde lidt tid uden for meget internet derovre.

To nye forskningsresultater tyder nemlig på, at det hverken er sundt for den enkelte eller for samfundet at have alt for meget smæk på netforbindelsen eller bruge den for meget.

Vi begynder i England, hvor et nyt studie hævder en omvendt proportional sammenhæng mellem hastigheden på bredbåndsopkoblingen og engagementet i politiske partier, fagforeninger og frivilligt arbejde.

Fx er den frivillige socialhjælp i befolkningen 10 procent lavere i områder, der ligger tættere på centrale hubs med høj nethastighed, og det politiske engagement (målt som medlemsskab i partier) falder med 19 procent for hver mile (1,8 km) man kommer tættere på sådan en netcentral.

Personligt vil jeg nok være lidt varsom med at konkludere en direkte årsags-sammenhæng med bredbåndshastigheden, men det er på den anden side måske ikke fuldstændig urimeligt at hævde, at jo højere nethastighed, jo mere tid bruger vi generelt på netbårne tjenester og medier, og jo mindre tid bruger vi så (måske) på frivilligt arbejde, politisk engagement eller lokale fællesskaber.

Men det er ikke det eneste studie, der angiveligt viser en sammenhæng mellem digitiale aktiviteter og uheldige konsekvenser.

Forskere fra universitetet i Buffalo i USA hævder således, at det er direkte sundhedsskadeligt at bruge for meget tid på sociale medier.

De mener at have vist en sammenhæng mellem antallet af timer deres forsøgspersoner bruger på sociale medier og så niveauet af inflammations-markører – særlige proteiner der kan pege på forøget risiko for diabetes, hjertekar-sygdomme og visse former for kræft.

Igen vil jeg nok her være varsom med at drage altfor kategoriske konklusioner fra et relativt lille studie blandt forsøgspersoner der næppe repræsenterer en hel befolkning. Og man kan også sætte spørgsmålstegn ved årsags-virkning-retningen her:

Er det personer med generelt mere stillesiddende og usund adfærd der bruger mere tid på sociale medier, eller er det den megen tid på Snapchat, Instagram og Facebook, der gør dem usunde?

Forskerne erkender da også, at deres studie kun er begyndelsen på forskning i en evt. sammenhæng mellem netadfærd og fysisk sundhed, og at deres resultater indtil videre kun viser en korrelationel sammenhæng, og ikke en kausal.

Ikke desto mindre: hvis du som forsøgspersonerne i studiet bruger mere end seks timer om dagen på nettet og sociale medier, så er det måske en idé også at løbe en tur, løfte nogle vægte, eller i hvert fald sørge for at spise sundt...

4. Ny EU-investering til Starships selvkørende pakkerobotter

I samme ombæring kunne man om ikke andet opfordre til at gå eller cykle ned for at købe ind, i stedet for at tage bilen eller bestille alting på nettet – hvis man har muligheden for at shoppe lokalt og ikke er smittet, selvfølgelig.

Når dét så er sagt, så indrømmer jeg gerne at være voldsomt fascineret af de her små udbringnings-robotter, der efterhånden har været afprøvet i en del år, uden dog (mig bekendt) nogensinde at have været tilgængelige i mit nabolag.

Jeg ville ellers rigtig gerne prøve at bestille en pose med dagligvarer, og så få dem leveret lige til døren af en lille, selvkørende transport-robot.

Og som man kan se, er jeg ikke den eneste der er fascineret:

Derfor er jeg også glad for at se, at muligheden for en dag at få besøg af en robot med købmandsvarer nu rykker nærmere, fordi firmaet Starship Technologies har fået en ny investering på 50 millioner Euro fra den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Pengene skal nemlig både bruges til research og udvikling af Starships teknologi, og til produktionen af tusinder af de små pakke-robotter.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Adblockers v. Axel Springer: 1-0. Det er ikke en overtrædelse af copyright, når internetsurferne bruger reklameblokering i deres browser.

The Internet Wins: Adblocking (And Other Extensions) Don’t Violate Copyright Law In Germany

For way too long now, short sighted publishers have insisted that ad blocking is “stealing.” That’s always been bullshit. Back before we turned off all our 3rd party ads last year, we were perfectly fine with people using ad blockers...

Techdirt.

r-AI-tatouille? I Pixarfilmen Ratatouille var det rotten Remy, der var en superkok. I fremtiden er det måske en kunstig intelligens?

AI: Why chefs are turning to artificial intelligence

How a robot is being used in the highly specialised business of creating flavours.

BBC NewsMichael Dempsey

Ny start eller sidste krampetrækning for scifi-drømmene? AirCar har fået certfikat fra de slovakiske myndigheder og er nu godkendt som flyvende bil.

Transforming AirCar certified to fly by Slovak Civil Aviation Authority

Following its maiden flight toward the end of 2020, and flying city-to-city for the first time in June of last year, Klein Vision’s AirCar flying car has now been granted a Certificate of Airworthiness by the Slovak Transport Authority.

New AtlasKlein Vision

Tør du lade op nu? Alt digital kan hackes – også ladestanderne til din elbil...

EV charging stations can be hacked — here’s what you need to know

Researchers assessed 16 EV charging station managing systems to identify vulnerabilities that could lead to cyberattacks.

The Next WebIoanna Lykiardopoulou

Nyt job? Malou Aamund fortalte sidste uge, at hun forlader sin post som Googles landechef i Danmark. Nu er stillingen slået op, hvis du er på jobjagt...

Denmark Country Director (Danish) - Google Careers

Apply for Denmark Country Director (Danish) via Google Careers. Read about the role and find out if it’s right for you.

Google Careers

1. Google melder sig ind i AR-brille kampen

Google har nu på sin egen måde tonet rent flag om, at firmaet (naturligvis – ligesom alle de andre store) også har tænkt sig at udvikle et par AR-briller.

Unavngivne kilder med kendskab til projektet (læs: Google selv) fortæller til The Verge, at projektet internt går under navnet Project Iris, og at håbet er, at firmaets første AR-headset kan sendes på markedet i 2024.

Produktet er dog i en meget tidlig udviklingsfase, og Google har endnu ikke lagt sig fast på en strategi for, hvordan produktet skal lanceres. 2024 kunne derfor meget vel nærmere lyde som en ambition end en realistisk lanceringsdato.

Ligesom Metas næste generations headset (og med stor sandsynlighed også Apples første), vil Googles version have kameraer monteret udenpå headsettet, som optager et live-feed af virkeligheden, som så bliver vist på skærmen inde i brillen, hvor der så kan lægges et digitalt lag ovenpå.

Om det overhovedet kan kaldes AR, eller om det passer bedre i kategorien Mixed Reality (som både forkortes MR og XR), er nok en smagssag.

The Verges kilder oplyser, at Google-brillen bliver udviklet i San Francisco — og altså ikke i firmaets hovedkvarter i Mountain View længeres sydpå i Californien.

Headsettet, som foreløbig har form som en skibrille, kører for nuværende Android på en egenudviklet Google-processor i stil med den, der sidder i de nyeste Pixel-telefoner.

Oplysningerne om, at Google arbejder på et headset, kommer næppe som en overraskelse for mange.

Som vi skrev i Techliv i december, så har man i flere af Googles jobopslag kunne læse, at firmaet var ved at samle et hold, der skulle udvikle et “innovativt AR-device”.

Samtidig hyrede Google en tidligere chef fra Meta, Mark Lucovsky, som Senior Director of Engineering, Operating Systems, AR.

Lucovskys rolle er ifølge ham selv “at lede styresystems-teamet for Augmented Reality hos Google”, så måske ender det slet ikke med at hedde Android.

Google har som bekendt længe haft fokus på briller og AR/VR-headsets. Først med Google Glass, og senere med den legendariske papæske, man kunne sætte sin telefon ind i, der efterfølgende blev erstattet af Daydream VR.

Ingen af produkterne eksisterer i dag.

Google købte sidste år AR-briller firmaet North. Men om det er deres teknologi, der skal laves til “et innovativt AR-device”, eller om Google er startet helt fra bunden, vides ikke.

2. EU enige om hård kurs mod amerikanske techgiganter

EU har længe arbejdet på to markante lovgivninger indenfor det digitale område:

Digital Services Act og Digital Markets Act.

I går gav EU-parlamentet så stor opbakning til udkastet til Digital Services Act, som også er blevet kendt som den lovgivning, der skal tæmme de amerikanske techgiganter — og i særdeleshed Meta (Facebook) og Google.

Det glæder Socialdemokraten Christel Schaldemose, der har været hovedforhandler på udspillet.

- Jeg er glad og stolt, for det har virkelig været et hårdt arbejde. Der er mange interesser på spil, og jeg har aldrig før oplevet så voldsomt et lobbypres, som jeg har med denne sag. Derfor er jeg virkelig lettet over, at det lykkes at komme igennem med det, siger hun til DR.

Margrethe Vestager er også glad og stolt. I forbindelse med vedtagelsen, sagde hun i en tale, at Digitial Services Act “vil gøre internettet sikrere for vores borgere, beskytte dem mod ulovligt indhold - herunder usikre eller ikke-autoriserede produkter - samtidig med at sikre deres ytringsfrihed online.”

Andre af de overordnede mål med den digitale lovgivning er:

• Større demokratisk kontrol og tilsyn med systemiske platforme
• Afbødning af systemiske risici, såsom manipulation eller disinformation
• Mindre udsættelse for ulovligt indhold
• Bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder
• Retssikkerhed og harmonisering af regler

Mere konkret betyder det fx, at de store platforme vil blive tvunget til at gøre det langt lettere for europæere at sige nej tak til målrettet annoncering, samt et forbud mod at målrette reklamer til børn.

Christel Schaldemose har desuden store forhåbninger om, at den europæiske lov vil sprede sig til resten af verden:

- DSA’en (Digital Services Act) kan blive den nye guldstandard for techområdet, ikke bare i Europa, men i hele verden. Store technationer som USA og Kina følger nøje med i, hvad vi nu bliver enige om. Præcis som de gjorde, da vi lavede GDPR. Med DSA'en tager vi et grundlæggende opgør med Det Vilde Vesten, som det digitale har udviklet sig til. I alt for lang tid har ulovlige produkter og indhold spredt sig online. Algoritmerne har fremmet splittelse, og anbefalelsessystemerne har ødelagt unges selvværd, lyder det blandt andet fra Schaldemose på EUs egen hjemmeside.

Loven mangler dog stadig en sidste forhandlingsrunde med medlemslandene, inden den endegyldigt kan vedtages og træde i kraft.

3. TikTok tester abonnementer — ligesom Instagram

I går var det Instagram, og i dag er det så TikToks tur til at melde ud, at de er ved at teste en abonnementsmodel.

Helt som på Instagram er konceptet at lade populære creators på platformen placere udvalgt indhold bag betalingsmur, som deres største fans så kan abonnere på.

TikTok bekræfter forsøget i en udtalelse til flere medier, men uden at gå i detaljer:

- Vi tænker altid på nye måder at bringe værdi til vores community og berige Tiktok-oplevelsen, lyder det drønsyge svar fra en unavngiven talsperson fra det kinesiske firma til blandt andre Techcrunch.

Hvordan TikTok tester det, hvor mange der indgår i testen, og hvad det koster, er der endnu ingen officielle meldinger om.

4. Facebook og Instagram pønser på at integrere markedsplads for NFT’er

NFT-hypen er nærmest ikke til at holde tilbage i øjeblikket.

Nu overvejer også Facebook og Instagram at gøre det muligt at sælge de digitale kunstværker — eller mere præcist certifikater for ejerskab af et digitalt værk.

Kilder (igen dem uden navn) siger til Financial Times, at Meta er ved at udvikle måder til at “skabe, vise og sælge NFT’er på Facebook og Instagram”.

En af kilderne fortæller, at teknologien bag Metas egen Novo Wallet skal danne grundlag for løsningen. Samtidig overvejes det, om Meta selv skal udvikle en markedsplads eller blot stille funktionaliteten til rådighed for andre.

Meta ønsker ikke at kommentere på oplysningerne.

Instagrams chef Adam Mosseri oplyste dog i slutningen af december 2021 på sin egen Instagram-konto, at det sociale medie er ved at kigge nærmere på NFT’er. Videoen med Mosseri kan ses i tweetet nedenfor.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Ankesagen begyndt: Epic vil have retten til at omstøde monopol-frikendelse af Apple

Epic calls on appeals court to overturn App Store monopoly ruling in new filing

Epic’s appeal of the ruling in its legal battle with Apple has officially kicked off today. In a new filing with the United States Court of Appeals for the Ninth Circuit, Epic urges the court to overturn the initial verdict, arguing that Judge Yvonne Gonzalez Rogers “erred” her ruling that the App S…

9to5MacChance Miller

Second Life-stifter er meget usikker på VR...

Second Life’s founder doesn’t believe in VR

Philip Rosedale on what’s next for the platform, and why VR isn’t ready for mainstream adoption.

Protocol — The people, power and politics of techJanko Roettgers,Nick Statt

... og PlayStation-opfinder mener at metaverset sucks, og at headsets er irriterende

Playstation Inventor Thinks the Metaverse Sucks

Instead, the gaming legend is focusing on a robotics company aimed at helping transform real-world objects into computer-readable data.

GizmodoThe A.V. Club

Endnu et lovforslag kræver at Apple åbner for tredjeparts betalingsløsninger

Yet another bill calls for Apple to allow third-party app payments

Illinois is the latest U.S. state to file a bill that could force Apple and Google to accept third-party payment systems inside apps. The “Freedom to

Cult of MacKillian Bell

Mercedes køber andel af det selvkørende firma Luminar: Luminars teknologi skal gøre det tyske firmas biler selvkørende

Luminar jumps 19% after Mercedes acquires stake in the company and plans to use its tech for self-driving cars

Shares of Luminar skyrocketed after Mercedes-Benz announced plans to use the technology supplier’s lidar tech for new autonomous vehicles.

Markets InsiderPhil Rosen

New Yorks borgmester vil have sin løn i kryptovaluta: Men det kræver krumspring

NYC Mayor Adams will convert his city paycheck to cryptocurrency via Coinbase

He wants NYC to become a crypto hub.

The VergeKim Lyons

1. Instagram-creators kan snart sælge abonnementer

Et af Techlivs seks bud på, hvad man skal holde øje med i 2022, er creator-økonomien.

Netop inden for denne kategori er der allerede nyt fra Instagram.

Det sociale medie er således gået i gang med at teste en ny abonnementsmodel, der giver creators på platformen mulighed for at dele udvalgt indhold med følgere, som er villige til at betale et månedligt abonnement.

Abonnementsmodellen er stadigvæk i en meget tidlig fase og bliver i første omgang testet af 10 udvalgte amerikanske creators.

Prisen på abonnementet kan hver creator selv vælge. Minimumsprisen er 1 dollar, mens den højeste pris er 99 dollar pr. måned.

Betaler man for at støtte sin favorit-Instagrammer, vil man udover unikt indhold og særlige liveudsendelser også få adgang til hele bagkataloget bag betalingsmuren.

Desuden vil man få et særligt badge på sin egen profil, der viser, at man er subscriber og dermed lidt mere fan, end dem der ikke er.

Abonnementer kan tegnes som in-app-køb både på iPhone og Android. Instagram tager — i modsætning til Apple og Google — umiddelbart ikke nogen kommission af abonnementerne. Det vil tidligst ske i 2023, oplyser Instagram.

Den såkaldte creator-økonomi er vurderet til at være mere end 100 milliarder dollars værd og forventes at vokse ganske markant de kommende år.

2. NFT-markedsplads for kendisser får milliard-investering

Vi bliver indenfor kategorien "creator-økonomi og nye platforme".

Her har NFT-firmaet Autograph, som har den legendariske quarterback Tom Brady som co-founder, netop taget imod en investering på 170 millioner dollars svarende til 1,1 milliarder danske kroner.

Investorerne tæller nogle af Silicon Valleys tungeste investeringsfirmaer og kryptoevangelister med Andreessen Horowitz og Kleiner Perkins i spidsen.

Autograph kalder sig selv en NFT-platform, som har til formål at “samle de mest ikoniske mærker og legendariske navne inden for sport, underholdning og kultur for at skabe unikke digitale samlinger og oplevelser.”

Mere konkret kan man købe NFT’er, der er signeret af nogle af (for)tidens største stjerner.

Man kunne argumentere for, at Autograph ikke er en NFT-platform, for handlerne foretages ikke direkte på Autographs side. Man bliver derimod videresendt til markedspladsen Draftkings.

Så man kan måske bedre beskrive Autograph som en slags agentvirksomhed, der hjælper kendisser til at udnytte de økonomiske muligheder, der er i at sælge digitale aktiver, som den kendte person validerer.

Udover at købe et digitalt, signeret samleobjekt, så køber man sig også adgang til eksklusive oplevelser og til et særligt Discord-community for ejere af Autograph collectibles.

Autographs bestyrelse tæller udover Tom Brady også et prominent navn som Apple-veteranen Eddy Cue.

Firmaets Board of Advisors indeholder blandt andre ishockey-legenden Wayne Gretzky, skateboard-legenden Tony Hawk, golf-legenden Tiger Woods, løberen Usain Bolt, og skuespillerinden Eva Longoria Baston.

3. Slut med YouTube Originals

Vi slutter dagens creator/platforms-trilogi med nyheden om, at YouTube dropper de såkaldte YouTube Originals. Det er den samme type egenudviklede produktioner, som blandt andre har gjort Netflix og HBO hyper populære.

YouTubes Chief Business Officer, Robert Kynci, oplyser på Twitter, at YouTube hellere vil understøtte creator-økonomien ved at allokere pengene i særlige creatorfonde, som fx skal sikre mere inklusion af sorte YouTubere, og udvikle nye initiativer som Live Shopping.

Robert Kynci nævner ikke noget om, at det nok også hænger sammen med, at YouTube Originals aldrig er blevet et fænomen, og slet ikke er lykkedes med at konvertere gratisbrugere til premium-abonnenter.

YouTube går altså tilbage til sine creator-rødder, netop nu hvor creatorøkonomien boomer mere end nogensinde før.

Den Google-ejede videotjeneste har foreløbigt udbetalt mere end 30 milliarder dollars til YouTubere, musikere og mediefirmaer, der som bekendt får en lille del af indtægterne fra de mange reklamer, der konstant afbryder YouTube-videoerne, og de penge premiumbrugere betaler for at slippe for reklamer.

Som en lille sidehistorie er der værd at nævne, at det svar på Robert Kyncis tweet, som har fået flest likes, lyder således:

“Put the dislike counter back”.

4. Norske Opera lancerer dedikeret web3/kryptobrowser

Vi skifter en smule spor, men bliver inden for et sammensurium af teknologier, man også bør holde øje med.

Den norsk-udviklede browser Opera lever efterhånden en lidt stille tilværelse, selvom browseren med en anslået markedsandel på 2,35 procent stadig er rimelig brugt.

Nu forsøger Opera sig med en helt ny browser, som er sat i verden for at omfavne kryptovaluta, DeFi og decentraliserede platforme — det der også kaldes for web3.

Den nye browser hedder blot Crypto Browser og er netop blevet gjort tilgængelig i en gratis betaversion.

Ifølge Opera, så har web3 brug for en dedikeret browser for at kunne forme en bedre fremtid 🥴:

- Hvis vi skal flytte Web3 ud over gode ideer, er vi nødt til at lave produkter, der omfavner både kryptoentusiaster, der forstår området, og dem, der først begynder og ønsker at udforske det. Vores overbevisning er, at blockchain-verdenen har brug for en fuldt dedikeret browsingoplevelse, skriver Opera på sin hjemmeside.

Opera har integreret sin egen krypto-wallet direkte i browseren, og man kunne godt foranlediges til at tro, at det i virkeligheden er den væsentligste grund til, at de har udviklet den nye browser.

Browseren, som i øvrigt findes i en dansksproget version, udmærker sig derudover ved at have et dedikeret kryptohjørne, hvor du kan finde seneste nyheder om krypto, web3, kryptovalutakurser og kryptopodcasts.

Derudover finder man også en krypto-eventkalender og oplysninger om lancering af nye kryptovalutaer og NFT'er.

Måske mere anvendeligt for de fleste så kan man være logget på sin Twitter-konto og sin foretrukne musiktjeneste i et dedikeret faneblad i siden af browseren, så de altid er lige ved hånden.

Jeg har hurtigt prøvekørt browseren og kan med det samme sige, at den ikke bliver min standard-browser.

Skulle du have fået blod på tanden til selv at prøve Crypto Browser, kan du downloade den her.

5. Undersøgelse: 9 ud af 10 danskere er tilfredse med borger.dk

Vi slutter dagens rundtur et helt andet og langt mere nært sted.

Offentlig digitalisering i Danmark har bestemt ikke altid haft det bedste omdømme. Men på visse områder har folkedomstolen rykket sig.

I den årlige undersøgelse af brugertilfredsheden med det offentliges flagskibsplatform borger.dk svarer 92 procent, at de er tilfredse, og 91 procent, at de er trygge, når de bruger platformen.

Det oplyser Digitaliseringstyrelsen i en pressemeddelelse.

Måske mere bemærkelsesværdigt så er tilfredsheden og trygheden ved at bruge borger.dk over 90 procent i alle aldersgrupper.

Borger.dk havde over 70 millioner besøg i 2021, hvilket er en fordobling siden 2017.

Undersøgelsen er blevet besvaret af 5.000 borgere.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Amerikansk lovforslag vil forbyde reklamer baseret på personlige data

RIP Online Ads? Proposed Bill Would Ban ‘Surveillance Advertising’

A proposal from Democratic lawmakers would upend online ads, if they can actually get it passed.

PCMag UKRob Pegoraro

Apple lukker for sikkerhedsopdateringer til iOS 14

Apple Says Option to Stay on iOS 14 Was Always Meant to Be Temporary

Last week, MacRumors shared news that Apple had stopped releasing iOS 14 security updates and was pushing those still on iOS 14 to upgrade to iOS 15,...

MacRumorsJuli Clover

Det kinesiske elbilmærke NIO er på vej til Danmark: Måske med batteri-ombytningsstationer

Nu vil de bytte din elbils batterier

Læs mere her

Niels Friis

Skal du være Google Danmarks næste chef? Her er jobopslaget på Malou Aamunds efterfølger

Denmark Country Director (Danish) - Google Careers

Apply for Denmark Country Director (Danish) via Google Careers. Read about the role and find out if it’s right for you.

Google Careers

Har du to timer? Så se folketingets udmærkede høring om  "fremtiden for den demokratiske samtale på de sociale medier"

Tv fra Folketinget

Folketinget

Zuckerbergs nye patent: Vil tracke dit ansigtsudtryk — og dine øjne — for at se om du kigger på reklamer

Meta wants to track your eye movements and facial expressions as you roam the metaverse, patents suggest

Meta executive Nick Clegg told the FT that advertisers could use eye-tracking data from users’ VR headsets to measure engagement with ads.

InsiderIsobel Asher Hamilton

Sådan vasker du din hundedyre pudseklud

Apple explains how to clean its Polishing Cloth (without buying a new Polishing Cloth)

One of the most popular products from Apple in 2021 was certainly its polishing cloth. The company has now explained how to actually clean it.

9to5MacJosé Adorno

Derfor bruger Microsoft 450 milliarder på computerspil

I går breakede nyheden om, at Microsoft har købt spilfirmaet Activision Blizzard for 68, 7 milliarder dollars, svarende til svimlende 450 milliarder danske kroner.

Det er med stor margin Microsofts største køb af et andet firma og mere end 2,5 gange prisen for LinkedIn, som Microsoft købte i 2016.

Købet — hvis det vel at mærke bliver blåstemplet af myndighederne — vil bringe en række populære spiltitler ind i Microsofts fold. Det gælder blandt andre World of Warcraft, Diablo, Call of Duty og Candy Crush.

Men hvordan kan et spilfirma have så stor værdi for Microsoft, at Satya Nadella vælger at sprænge banken for at erhverve et firma, der tilmed har været i vælten for at have alvorlige problemer med diskriminering og sexchikane?

Det får du her Techlivs fem bedste bud på:

1. Gaming er for alle — og en gigantisk industri, der bliver ved med at vokse

Microsoft siger det egentlig ret klart i den pressemeddelelse, firmaet sendte ud i forbindelse med købet: “Gaming er nu den største og hurtigst voksende form for underholdning”.

Ifølge Microsoft er der 3 milliarder mennesker på kloden, der gamer, men forventningen er, at det tal er steget til 4,5 milliarder i 2030.

Derfor er det altså en simpel strategisk investering, som ifølge Microsoft selv vil placere dem som det tredje mest indtjenende spilfirma, kun overgået af kinesiske Tencent og japanske Sony.

2. En genvej til metaverset

Vi har snakket en hel del om Mark Zuckerberg og hans ambitioner med metaverset de senere måneder. Men faktisk var det Satya Nadella, der var den første af de store techfirmaers CEOs, der begyndte at tale om metaverset i maj sidste år.

I første omgang italesatte Nadella metaverset ud fra et arbejdslivs- og firma-perspektiv.

Men der er næppe tvivl om, at særligt Metas aggressive færd med et succesfuldt headset (Oculus) og lancering af flere metavers-apps — og Apples snarlige præsentation af noget lignende — tvinger Microsoft til hurtigt at lancere noget, der rammer den almindelige forbruger.

Microsoft kan ganske enkelt ikke risikere en gentagelse af, det der skete i den mobile tidsalder, hvor Apple og Google tog det hele.

Nadella siger det selv ret tydeligt:

- Gaming er den mest dynamiske og spændende kategori inden for underholdning på tværs af alle platforme i dag og vil spille en central rolle i udviklingen af metaversets platforme.

Det er nemlig lige præcis fra spilverdenen, at mange allerede bevæger sig i virtuelle universer, repræsenteret ved en avatar, og hvor de indgår i online-fællesskaber og -venskaber.

Nadella nævner konkret tre piller, som Microsoft satser på: Content, community og cloud.

Skyen er allerede Microsofts største forretning. Så det er altså content og community, de køber ind i her.

3. Millioner af nye abonnenter til Game Pass

Det er endnu uklart, om Microsoft vil vælge at gøre en eller flere af de nyindkøbte spiltitler eksklusive på firmaets abonnements-spiltjeneste Game Pass.

Spiltjenesten har netop nu 25 millioner brugere, og bliver betragtet som en af de absolut bedste deals i spilleland.

Men sikkert er det, at Game Pass vil kunne tilføje mange nye betalende brugere — endda også selvom spillene skulle være tilgængelige på andre platforme.

4. Køber 400 millioner brugere — og unge brugere

Ny brugere er en af de væsentligste "varer", de store techfirmaer får med i købet, når de overtager andre virksomheder.

Microsoft angiver selv, at Activision Blizzards spiltitler har tæt på 400 millioner månedligt aktive brugere.

Selvom digitale spil er for mænd og kvinder i alle aldre, så er der med sikkerhed rigtig mange unge i den brugerskare, der nu overgår til at blive Microsoft-kunder.

Den unge målgruppe er vigtig for alle firmaer, men måske i særdeleshed for Microsoft, der på nær sin gaming-forretning ikke har mange produkter, der taler til hjertet hos de yngre brugere.

Microsoft får i tillæg også populære mobilspils-apps med i købet, som fx Candy Crush. Det er noget, som Microsoft indtil nu ganske enkelt ikke har haft, og det er et problem, fordi de fleste gaming-indtægter bliver generet via mobilspil.

Eller som Phil Spencer, der netop er blevet udnævnt til CEO of Microsoft Gaming, forklarer:

- Vi ved alle, at nr. 1 gaming-enhed på planeten i dag er mobiltelefoner.

5. Vil slippe for at betale kommission til Apple og Google

En anden central grund til, at Microsoft vil skabe et endnu stærkere gaming-univers, er for at trække folk direkte ind i Microsofts spilverden uden at skulle betale Apple og Google kommission for det.

Satya Nadella sagde det meget direkte ved det investor call, som er en del af det cirkus, der omkranser så enorm en investering:

- I dag står vi over for stærk global konkurrence fra virksomheder, der genererer flere indtægter fra spildistribution, end vi gør fra vores andel af spilsalg og abonnementer, lød det fra Microsoft-bossen.

Med andre ord: Selvom Microsoft udvikler og sælger spil, så tjener Apple og Google mere end Microsoft gør, fordi de tager 30 procent af alle indtægter fra spil, der bliver solgt via de to firmaers mobilapp-butikker.

Nadella fortsætter:

- Fjernelsen af disse barrierer vil kun blive vigtigere, efterhånden som de digitale og fysiske verdener mødes, og metavers-platformene udvikler sig.

Den massive investering på 450 milliarder kroner er således også en investering i at kunne styre sin egen skæbne fremadrettet, ved simpelthen at have et produkt og en egen app-butik, der er så stærk, at man ikke har brug for at aflevere 30 procent af indtægterne til Apple og Google, når — eller hvis — spiloplevelsen bevæger sig fra mobilen til digitale briller.

Techlivs Take:

Selvom det udefra set kan virke som en (for) voldsom investering, så har Microsoft altså en række gode grunde til at brænde så stort et beløb af.

I yderste konsekvens drejer det sig om at sikre, at man ikke bliver kørt over i den næste computeræra, som Microsoft — ligesom Mark Zuckerberg — forventer bliver metaverset.

1. Atleter ved vinter-OL anbefales at bruge ‘burner phones’

Vinter OL i Beijing bliver skudt i gang i februar — i skyggen af Corona.

Det betyder blandt andet, at alle atleter og andre besøgende er tvunget til at bruge en kinesisk udviklet app, MY2022, hvori de skal registrere deres corona-status hver dag, fra 14 dage før legene begynder.

Appen kan ligeledes bruges til at kommunikere indbyrdes med hinanden og til at finde vej rundt i byen.

Citizen Lab — som blandt andet har været stærkt involveret i afsløringerne omkring den israelske spyware Pegasus – har nu kigget appen efter i sømmene, og den har angiveligt nogle ret alvorlige sikkerhedsudfordringer.

Fejl i krypteringen betyder at talebeskeder nemt kan tilgås af folk (eller myndigheder), der måtte være interesseret i det. Ligeledes er det uklart, hvilke organisationer helbredsdata om atleter og gæster deles med.

Desuden er der også indbygget en cencurliste over ord, det ikke er tilladt at benytte. Listen er dog ikke pt. aktiveret.

Problemerne får sikkerhedsfirmaet Internet 2.0 til at komme med en meget klar anbefaling til folk, der skal til Kina:

Brug en burner phone og en burner emailadresse — altså en telefon og en email du aldrig har brugt før og aldrig skal bruge igen.

2. Snart kan du købe NFT’er med dit kreditkort

Hvis du er ved at være klar til at købe din første NFT, men ikke er klar til at handle med kryptovaluta, så er der håb forude.

Coinbase, som er en af verdens største platforme for kryptohandel, har indgået et partnerskab med Mastercard, som betyder, at du snart kan købe en NFT — altså et bevis for ejerskab af et digitalt (kunst)værk — direkte med dit Mastercard, uden først at skulle veksle til kryptovaluta.

Du kan altså, helt som du er vant til, blot svinge kreditkortet og reelt set købe i kroner, euro eller dollars.

Metoden vil i første omgang kun kunne bruges på den kommende markedsplads Coinbase NFT, som er en peer-to-peer markedsplads for netop NFT'er.

Før samarbejdet mellem Mastercard og Coinbase kan blive til virkelighed kræver det dog, at NFT’er bliver klassificeret som en digital vare.

De to firmaer går ikke i detaljer om, hvordan betalingerne rent teknisk vil foregå. Men det må næsten forventes, at når et køb bliver foretaget fra et Mastercard, så sker der i baggrunden en konvertering af beløbet til kryptovaluta, som så reelt er den valuta, der bliver overført til sælgeren af en NFT.

NFT-platformen OpenSea har i øvrigt næsten synkront med nyheden om Mastercards samarbjede med Coinbase oplyst, at de har købt firmaet Dharma Labs, som har udviklet en kryptovaluta-wallet (DeFi-wallet for at være præcis), som ligeledes arbejder med at forbinde traditionelle valutaer med blockchain.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Ny AI vil opsummere videnskabelige rapporter, så selv en syv-årig kan forstå det.

A new use for AI: summarizing scientific research for seven-year-olds

Powered by OpenAI’s GPT-3.

The VergeJames Vincent

Kvinder rapporterer, at de bliver stalket med AirTags

Women report being secretly tracked by Apple AirTags - CNN Video

Disturbing claims of Apple AirTags being used to secretly stalk women.

CNN

Apple igen verdens bedst sælgende mobilproducent

Apple retakes top spot in global smartphone market, analyst firm says

Samsung was close behind, according to Canalys.

CNETAttila Tomaschek

Tech-stifter indrykker helsides annonce i NY Times: Kalder beta-testere af Teslas Full Self-Driving for “Crash Test Dummies”

A tech founder took out a full-page ad in The New York Times to accuse Tesla of treating Full Self-Driving users like ‘crash test dummies’

The ad, a possible publicity stunt, was placed by the CEO of Green Hills Software. Tesla CEO Musk said: “Green Hills software is a pile of trash.”

InsiderGrace Dean

1. Gurman: Apples headset forsinket

Apple-hofreporter og Bloomberg-journalist Mark Gurman har endnu engang nye informationer om Apples kommende headset — denne gang af mere negativ karakter.

Ifølge Gurmans oplysninger er Apple rendt ind i problemer, der betyder, at både offentliggørelsen og udgivelsen af headsettet bliver udskudt.

Grunden er angiveligt udfordringer med overophedning af det nye device, og problemer relateret til både kameraer og software.

Ifølge Gurmans unavngivne kilder er det stadigvæk ambitionen at præsentationen af brillen vil blive i 2022 men næppe som planlagt ved den årlige udviklerkonference WWDC, som bliver afholdt i juni. Det kan dog blive nødvendigt at skyde præsentationen helt til 2023.

Selve produktet vil i hvert fald tidligst blive sat til salg i 2023, fortæller Gurmans kilder.

Bloomberg-journalisten oplyser endvidere, at der nu er mere end 2.000 mennesker, der arbejder på Apples AR og VR hardware i en afdeling, der går under navnet Technology Development Group.

Afdelingen har dog måtte se en række medarbejdere forlade projektet, til fordel for Meta.

Det har fået Apple til at tilbyde ledende medarbejdere beløb på over 1 million kroner i form af en aktie-bonus, som bliver udløst, hvis de bliver hos Apple i en længere periode.

2. Googles danske chef stopper

Vi vender snuden hjemad, med det der vel kan kaldes et telegram.

Google oplyser, at firmaets danske direktør, Malou Aamund, stopper ved udgangen af september.

Her vil Aamund, der har været administrerende direktør i Google Danmark siden 2016, hellige sig en fuldtids bestyrelseskarriere.

Malou Aamund, der tidligere har arbejdet for både Microsoft og IBM, skal i sin sidste periode hos Google selv hjælpe til med at finde sin afløser.

3. Storbritannien planlægger PR-angreb mod end-to-end kryptering

Mens mange ser end-to-end kryptering som en essentiel beskyttelse af vores ret til privat kommunikation, så har myndighederne i Storbritannien gennem længere tid anskuet den stærkt krypterede beskyttelse som det onde selv.

Nu er det britiske indenrigsministerium på vej med en PR-kampagne, der har til formål at forsøge at gøre befolkningen vrede over den krypterede kommunikation — og særligt at vende deres vrede mod Facebook, der snart vil end-to-end kryptere kommunikationen i Messenger.

Mediet Rolling Stone har fået adgang til dokumenter, der beskriver kampagnen, som myndighederne har betalt et højt profileret reklamefirma for at udvikle.

I en af videoerne i kampagnen, ser man en voksen og et barn i en glasboks, hvor den voksne kigger på barnet med et ubehageligt blik. Herefter skifter glasset i boksen farve, så man ikke længere kan se, hvad der sker inde i boksen.

På den måde forsøger de britiske myndigheder at tegne et billede af, at end-to-end kryptering er til skade for børn og en beskyttelse af pædofile.

Samtidig planlægger myndighederne at placere en digital tæller på en offentlig plads i Storbritannien, som skal tælle op til 14 millioner på 24 timer. Det er det antal af sager om børn, der bliver misbrugt, som myndighederne mener, at en øget end-to-end kryptering vil føre med sig.

Kampagnen vil også søge at aktivere briterne til at skrive “direkte” til Mark Zuckerberg, ved at ændre deres Facebook-status.

Afsløringen af kampagnen har allerede fået privatlivsgrupper til at planlægge modkampagner og har fået fortalere for end-to-end kryptering til at reagere:

- Indenrigsministeriets skræmmekampagne er lige så uvederhæftig, som den er farlig. Uden stærk kryptering er børn mere sårbare online end nogensinde før. Kryptering beskytter personlig sikkerhed og national sikkerhed ... dét, regeringen påstår sætter alle i fare, siger Robin Wilton, fra organisationen Internet Society til Rolling Stone.

4. Metas VR-forretning skal undersøges for konkurrenceforvridning

Der er travlt hos den juridiske afdeling i Mark Zuckerbergs firma, der som bekendt nu hedder Meta Platforms Inc.

I sidste uge fik de amerikanske myndigheder grønt lys til at fortsætte en antitrust-sag, som i yderste konsekvens kan lede til, at Meta skal frasælge Instagram og WhatsApp.

Men nu har konkurrencemyndigheden FTC også kastet sig over Metas metaverse-forretning, herunder Oculus-brillen og de apps, der kører på firmaets VR-headset.

FTC og de øverst juridiske ansvarlige i flere stater, vil således kigge på, om Meta dræber konkurrencen på markedet, ved at sælge Oculus Quest 2 billigere end hvad brillen burde koste, for på den måde at lokke kunder i butikken og gøre det tæt på umuligt for andre firmaer at matche deres pris.

Samtidig har myndighederne ifølge Bloomberg allerede taget kontakt til en række udviklere, der producerer apps til Metas appbutik, Oculus Quest Store.

Flere udviklere fortæller, at Meta kopierer nogle af deres mest succesfulde features og tilføjer dem til deres egenudviklede apps.

Myndighederne vil ifølge rapporten også kaste et blik på Metas opkøb af VR-fitness-appen Supernatural, som Meta købte for 400 millioner dollars sidste år.

Supernatural er en af de mest populære apps på Oculus Quest. Det ved Meta naturligvis alt om, da de har detaljerede data om, hvilke apps der bliver brugt mest.

Hvis der er hold i sagen, minder den til forveksling om antitrust-sagen vedrørende Facebooks køb af blandt andet Instagram i 2012, hvor Facebook bliver beskyldt for at eliminere konkurrenterne ved enten at opkøbe dem eller kopiere dem.

E-mails, der blev offentliggjort i forbindelse med den ovennævnte antitrust-sag, viste, at Instagram var under voldsomt pres for at sælge appen til Mark Zuckerberg, hvis den sociale foto-app ville undgå, at Facebook selv udviklede en kopi-app, der potentielt kunne koste Instagram livet.

5. Apple åbner for app-betalinger udenom egen betalingsløsning i Holland

Det er efterhånden som at være deltager i et maratonløb, at følge med i føljetonen om Apple og Googles kommission på salg af apps i deres respektive butikker.

De to firmaer har for nyligt rettet ind efter ny lovgivning i Sydkorea, som kræver at der skal være frit valg af betalingsudbyder. Næste stop på turen er Holland.

Her har konkurrencemyndighederne netop pålagt Apple at dating-apps skal kunne tage i mod betalinger udenom Apples betalingsløsning.

Selvom Apple har anket afgørelsen, har det amerikanske firma måtte rette ind, indtil ankesagen er afgjort.

Det betyder, at appudviklere af dating-apps i Holland nu kan vælge to alternative betalingsmodeller.

De kan enten dirigere kunderne over til deres egen hjemmeside og tage imod betaling der. Eller de kan implementere en tredjeparts betalingsløsning direkte i appen, på samme måde som det er tilfældet i Sydkorea.

Ligesom i Sydkorea bliver det dog ikke en gratis omgang at lade betalingerne smutte udenom Apple.

Den amerikansk mastodont vil nemlig stadig tage sig betalt i form af en kommission på køb og abonnementer på apps, der bliver foretaget udenom Apples eget betalingssystem.

Hvad det kommer til at koste, har Apple ikke meldt ud endnu. Firmaet skriver på sin hjemmeside, at de snart vender tilbage med denne ret centrale oplysning.

For at gøre det hele endnu mere besværligt for de appudviklere, der gerne vil benytte en af de to alternative betalingsmuligheder, skal de uploade en speciel udgave af deres app, som kun kan bruges i den hollandske App Store.

Grunden til, at der kun er tale om dating-apps, er, at de hollandske myndigheder valgte at begrænse spørgsmålet om, hvorvidt Apple overtræder konkurrencelovgivningen, til en specifik klage fra dating-app branchen — heriblandt Match Group, som ejer Tinder.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Den bedst betalte kvindelige YouTuber er… 7 år gammel

The Highest-Paid YouTube Stars: MrBeast, Jake Paul And Markiplier Score Massive Paydays

MrBeast is the new No. 1 with record earnings, and Jake Paul ranks second despite past scandals. Here’s how much these celebs raked in.

ForbesAbram Brown

Viborg venter stadig på gratis overskudsvarme fra Apples datacenter

Ingen gratis Apple-overskudsvarme til Viborg trods klart løfte

Overskudsvarme fra Apples datacenter i Viborg skulle kunne varme hele byen op gratis. Men det er ikke sket endnu. I stedet har borgerne udsigt til, at deres varmeregninger stiger på grund af højere naturgaspriser.

ComputerworldAlexander Haslund Premiumredaktør

Rapport: Nordkorea har hacket sig til 400 millioner dollars i kryptovaluta i 2021

North Korean hackers said to have stolen nearly $400 million in cryptocurrency last year

North Korean hackers stole nearly $400 million worth of cryptocurrency in 2021, making it one of the most lucrative years to date for cybercriminals in the severely isolated country, according to a new report.

CNNJennifer Korn, CNN Business

Airbag udenpå bilen: Tredje udgave af Nuros førerløse madleverings-varevogn øger sikkerheden med særligt pude-design

Nuro shares third-generation autonomous delivery vehicle with external airbag, BYD to help with assembly

Nuro has just introduced the third version of its autonomous, zero-occupant last-mile delivery vehicle as it approaches pre-production.

ElectrekScooter Doll

Google må ikke længere styre volumen på Sonos højttaler-grupper efter tabt retssag: Men andre Android-producenter kan nemt aktivere funktionen

Google’s Sonos lawsuit dodge might let other phone makers do what Pixel cannot

An intriguing twist in the volume dial saga.

The VergeSean Hollister

Vi er klar med årets første podcast.

Det skal i særdeleshed handle om vores bud på, hvilke teknologier, gadgets, platforme og services, det er værd at holde øje med i 2022.

Inden vi når dertil, skal vi blandt andet tale om 15-års jubilæum for iPhone, elbilsalget i Danmark i 2021, cookiebøder til Facebook, og Google og en fødsel på autopilot.

I et lille segment om unikke og ypper-cool navne på folk i techbranchen, finder vi også hver især på et tech-kunstnernavn til os selv.

Bonusposen står denne gang i NFT’ernes tegn. Og så slutter vi med et tip til en app, der gør chat og intern kommunikation super simpel, og som vi selv har adopteret på redaktionen.

God lyttelyst og god weekend,

Anders og Nicolai

1. Canons printere tror Canons blækpatroner er fake

Chipmanglen er stadig ikke overstået. Seneste “offer” på listen over firmaer, der ikke kan skaffe nok mikrochips til deres produkter, er Canon.

Men det er ikke firmaets printere, de mangler komponenter til. Det er derimod de tilhørende blækpatroner.

Når Canon putter en chip i blækpatroner, så skyldes det udelukkende den nederdrægtige forretningsmodel, som tvinger kunderne til at købe original og hundedyr Canon-blæk.

Printerfirmaet har derfor nu måtte publicere en guide på sin hjemmeside, hvor de forklarer brugerne, hvordan de smyger sig udenom de provokerende advarsler, der fortæller brugeren, at de er ved at putte uoriginal blæk i printeren – selvom det er Canons egne patroner, de har sat ind.

Man skal rent faktisk bare sige OK, I Agree eller Close, for at få dialogboksen til at gå væk og fortsætte.

Canon advarer også om, at printerne grundet den manglende chip ikke kan læse, hvor meget blæk der er tilbage i patronen. I stedet risikerer man at se 100%, indtil der en dag står 0%.

Umiddelbart har problemet dog primært ramt store printere til virksomheder, så det er næppe noget, du kommer til at møde på hjemmeprinteren… lige med det samme.

2. ITU vil omgås politisk krav om tvungen udflytning og nedskæring af studiepladser: Vil i stedet øge med 200 nye studiepladser

IT-Universitetet har netop offentliggjort en ny institutionsplan, hvoraf det fremgår, at universitetet ønsker at øge antallet af studiepladser med 200 over de næste to år.

De første 100 ekstra nye studerende skal allerede optages i 2023, og de næste 100 i 2024.

Planerne, som ITU beskriver på sin hjemmeside, går dermed i den fuldstændig modsatte retning af den politiske beslutning, som sidste år pålagde universiteterne at udflytte eller nedlægge op til 10 procent af studiepladserne frem mod 2030.

ITU mener dog at have fundet et smuthul i lovgivningen, som gør det muligt for universitetet at optage flere nye studerende.

Ifølge den politiske aftale skal der “tages hensyn til at sikre det fortsatte udbud af uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse f.eks. IT-uddannelser og tekniske uddannelser”.

Det har ITU altså tænkt sig at forsøge at udnytte, og det bliver ikke ved at flytte studiepladserne ud af København.

Universitetet skriver således:

“IT-Universitetet har ikke mulighed for at udflytte studiepladser uden at gå på kompromis med den høje kvalitet af forsknings-, lærings- og studiemiljø, der kendetegner institutionen, og set i lyset af den akutte mangel på højtuddannede it-specialister i såvel København som mange andre steder i landet, vil det være stærkt problematisk at beskære antallet af uddannelsespladser på IT-Universitetet.”

Det er dog stadigvæk en politisk beslutning, om man mener, ITUs plan holder vand.

Universitet meddeler, at hvis de ikke kan få politisk opbakning til planen, så vil de i stedet sigte efter at reducere studiepladserne med 5 procent, som er den laveste procentsats, universiteterne kan slippe afsted med.

En lang række erhvervs- og it-organisationer har tidligere pointeret, at det er regulært hul i hovedet at reducere antallet af studerende, der bliver optaget på it-uddannelserne i en tid, hvor Danmark skriger på flere it-specialister.

Blandt dem er IT-Branchens direktør, Natasha Friis Saxberg, der i december 2021 kommenterede den oprindelige beslutning således:

- Det er tankeløst, at ITU bliver tvunget til at skære uddannelsespladser væk, bare fordi de ligger i København. Specielt fordi de unge søger til it-studierne som aldrig før, og erhvervslivet skriger efter it-kompetencer, sagde Friis Saxberg til ITWatch.

En rapport fra juli måned, udarbejdet for Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier, viste, at Danmark i 2030 vil mangle 22.000 it-professionelle, hvis der ikke sættes ind med nye tiltag på uddannelsesområdet snarest.

3. Teslas ‘Full Self-Driving‘ software skal undersøges af myndighederne: Risikerer at kunderne skal registres som testchauffører

Trafikmyndighederne i USA har længe haft blikket stift rettet mod Tesla og de elektriske bilers evne til delvist at køre på egen hånd.

Der er allerede undersøgelser i gang, der har fokus på de ulykker, der er sket i Teslaer med autopiloten aktiveret. Og nu vil myndighederne i Californien så kaste et endnu skarpere blik på Teslas nyeste betaudgave af deres Full Self Driving software (FSD), som trods navnet ikke er fuldt selvkørende.

Californiens Department of Motor Vehicles har netop meddelt Tesla, at de i fællesskab med en række eksperter skal vurdere, om Teslaer med den nyeste kombination af software og hardware skal kategoriseres som autonome biler eller om der stadigvæk blot er tale om en bil med en førerassistent. Vurderingen kan få store konsekvenser for Tesla:

- Hvis funktionerne opfylder definitionen af et autonomt køretøj i henhold til Californiens love og regler, vil DMV tage skridt til at sikre, at Tesla opererer under de relevante tilladelser til autonome køretøjer, forklarer DMVs talskvinde Anita Gore i en email til The Washington Post.

Det vil blandt andet betyde, at bilfirmaet skal indrapportere alle tilfælde, hvor chaufføren tager styringen fra bilen, eller hvor bilen fejler, uagtet om det er i småtingsafdelingen eller ej.

Ligeså skal alle test-chauffører — som jo i dette tilfælde er Tesla-kunder, der har købt bilerne for en ikke uanselig pris — registreres som testchauffører, hvor Tesla fuldt ud har autoriseret, at personen er i stand til at agere testchauffør.

Så selvom Elon Musk af hele sit hjerte ønsker, at Teslaerne kan køre på egen hånd, så vil det i dette tilfælde nok være nemmere, hvis softwaren bliver erklæret “ikke-autonom”.

Men så igen. Rimelig ærgerligt at sælge en Full Self Driving-pakke til snart 12.000 dollars, hvis myndighederne erklærer, at den ikke kan kategoriseres som selvkørende.

4. HomePod Mini på vej til Danmark

Selvom Apple har solgt HomePods siden 2018, så er det stadigvæk i 2022 ikke muligt for danskere at købe en smarthøjttaler fra Apple selv.

Men det ser nu ud til at ændre sig.

Efter et par dage med stærke indikationer på at Apples smarthøjttaler var på vej til Sverige, så rapporterer magasinet iNPUT nu, at den også er på vej til Danmark.

En læser, der tester HomePod Mini på dansk for Apple, har fortalt mediet, at han er blevet betalt for at teste højttaleren i 8 uger. Lignende rapporter komme også fra Norge.

Det, der er det egentlig interessante her, er, at det betyder, at Apple må mene, at de har fået nok styr på Siris evner til at forstå og tale dansk, da det er den eneste logiske grund til, hvorfor højttaleren ikke har været lanceret i Danmark endnu.

Som ejer af flere HomePods er jeg meget interesseret i at se, hvordan det virker i virkeligheden. Siri har rigelige udfordringer ved at forstå engelsk.

Lander Siri på dansk på HomePod Mini, så betyder det formentlig også, at det samme vil blive tilfældet på Apple TV, hvor Siri-knappen i øjeblikket ikke har nogen funktion, hvis sproget er indstillet til dansk.

Apple lancerede sin første HomePod i 2018. Siden har de droppet den originale HomePod og har nu kun HomePod mini tilbage i sortimentet.

5. Google under pres i Tyskland: Tilbyder at droppe betalte nyheder fra almindelige søgeresultater

I kølvandet på sidste års fight om betaling for nyheder i Australien, satte Google fart i firmaets nyhedsprodukt Google News Showcase i en række større lande — heriblandt Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Kort fortalt indgår Google aftaler med medier om at måtte vise udvalgte nyheder — også udvalgte artikler der ellers er bag betalingsmur — i det der kaldes “story panels”. Nyhedspanelerne vises blandt andet under fanebladene “nyheder” og “discover”.

Google havde oprindeligt planlagt, at nyhedspanelet også skulle vises på forsiden af søgemaskinen. Men de planer vælger firmaet nu frivilligt at droppe i Tyskland, for at undgå en mere omfattende konkurrencesag.

De tyske konkurrencemyndigheder mener, at der er stor risiko for, at Google News Showcase presser de nyhedsmedier, der ikke indgår en aftale med Google, ud af markedet.

Samtidig er de tyske myndigheder bekymrede for, at Googles eget nyhedspanel på forsiden vil resultere i unfair konkurrence, i stil med Googles prissammenlignings-service, som firmaet allerede har fået en milliard-euro bøde for af Margrethe Vestager, fordi Googles egne resultater blev prioriteret højere end andres.

EU kigger netop nu på tilsvarende sager blandt andet vedrørende Googles jobsøgnings-panel, som ligeledes menes at favorisere Google over konkurrenters ditto.

Google News Showcase er delvist et forsøg på at komme kritikken om udnyttelse af mediernes indhold i møde, og delvist et forsøg på at minimere misinformation i Googles søgeresultater. Men samtidig er det også Googles bud på et kommercielt nyhedsprodukt i stil med Apple News, hvor indhold fra forskellige medier er samlet ét sted.

I tilfældet med News Showcase er det blot Google, der betaler medierne for indholdet i stedet for slutbrugeren, som hos Apple. Google tjener så penge på at vise annoncer, der omkranser nyhedsindholdet.

LINKS TIL LÆSEHESTE

80 organisationer i fælles opråb: YouTube gør langt fra nok for at stoppe misinformation

More than 80 fact-checking organizations call out YouTube’s ‘insufficient’ response to misinformation

A group of more than 80 fact-checking organizations from around the world has called YouTube “one of the major conduits of online disinformation and misinformation worldwide” and wants the platform to do more to address the problem.

CNNClare Duffy, CNN Business

Apple og Samsung sidder suverænt på mobilsalget i Danmark

Top-10: Samsung og Apple sidder stadig på det meste - MereMobil.dk

HITLISTE DECEMBER 2021: Samsung og Apple er stadig dominerede. Hvor skal konkurrencen komme fra?

MereMobil.dkJohn G.

Mozilla indleder “Facebook Pixel Hunt”: Vil undersøge, hvordan Facebook indsamler data — også om folk, der ikke har en konto på det sociale medie

Mozilla Goes on a ‘Facebook Pixel Hunt’ to See How You’re Tracked on the Web

Mozilla partners with tech pub The Markup to gather more information about how Facebook uses tracking pixels to follow people around the web.

PCMag UKNathaniel Mott

Tyskland truer med at lukke besked-appen Telegram, som er flittigt brugt af højreorienterede og Corona-benægtere

Germany doesn’t rule out closing Telegram - interior minister

Germany could shut down Telegram if the messenger service popular with far-right groups and people opposed to pandemic-related restrictions continues to violate German law, Interior Minister Nancy Faeser said in remarks published on Wednesday.

ReutersReuters

1. Google revser Apples iMessage: Grønne bobler bruges til at mobbe Android-brugere

Når du skriver beskeder til folk i Apples besked-app, så er der forskel på farven, afhængig af hvem du skriver med.

Skriver du via Apples iMessage, så er boblen omkring teksten blå. Skriver du med en Android-bruger, er der tale om en almindelig sms, og så er boblen grøn.

Denne forskelsbehandling har nu fået Androids øverste chef, Hiroshi Lockheimer, til at gå offentligt i rette med Apple:

- Apples iMessage lock-in er en dokumenteret strategi. Brug af gruppepres og mobning som en måde at sælge produkter på er uvederhæftigt for en virksomhed, der har menneskelighed og lighed som en central del af sin markedsføring. Standarderne findes i dag for at løse dette, skriver Lockheimer blandt andet på Twitter.

Android-chefen har i hvert fald delvist fat i den lange ende.

Interne emails, der blev offentliggjort i retssagen mellem Epic og Apple, viste, at Apple af strategiske grunde har valgt ikke at gøre iMessage tilgængelig på Android. For mange brugere er det nemlig en central grund til at blive i Apples univers — eller omvendt at skifte fra Android til iPhone – og kan altså bruges til at holde på folk.

Hiroshi Lockheimer har dog hurtigt været ude at klargøre, hvad det i virkeligheden er, han forsøger at opnå.

Android-chefen prøver nemlig ikke at overtale Apple til at gøre iMessage tilgængelig på Android. Derimod vil han have Apple til at implementere den RCS-standard, som groft sagt er Googles svar på iMessage.

Hvis Apple implementerer RCS, vil det blandt andet gøre det muligt for iPhone og Androidbrugere at sende gruppebeskeder på tværs af de to platforme. Lockheimer argumenterer også for, at beskeder sendt på tværs af de to platforme vil være langt mere private end sms’er.

- Ved ikke at inkorporere RCS holder Apple branchen tilbage og holder brugeroplevelsen tilbage ikke kun for Android-brugere, men også deres egne kunder, siger Lockheimer.

Om han får held til at få Apple med på vognen, er dog nok stærkt tvivlsomt.

Derimod er det relativt godt dokumenteret, at både mobning og social udelukkelse kan være en direkte konsekvens af at være den grønne boble i Apple-brugeres univers.

I podcasten “Why’d you push that button” har værterne tidligere talt med en række personer, der oplever at blive holdt ude af gruppesamtaler, drillet eller endda dumpet fra en date, fordi boblen omkring deres tekstbeskeder er grøn.

2. Apple åbner for alternative betalinger i App Store i Sydkorea: Men det bliver næppe billigere for appudviklere eller brugerne

Sydkorea blev sidste år det første land, der ved lov pålagde Google og Apple at åbne deres appbutikker, så betalinger for apps og abonnementer kan foregå via en anden betalingsudbyder end Apple og Google selv.

Google rettede allerede sidste år ind, og nu oplyser den koreanske telekommunikations-myndighed, at Apple også er klar til at åbne deres butik, som loven foreskriver. Det rapporterer The Korea Herald.

Men gik man som appudvikler med den fornemmelse, at man kunne smyge sig udenom at betale til de to firmaers bugnende pengekasser, så kan man godt tro om igen.

Google har nemlig ændret deres betingelser, således at appfirmaer, der fravælger Googles betalingsløsning, sparer fire procent i forhold til, hvis Google skal tage sig af betalingerne.

I stedet skal de mindre app-virksomheder nu betale 11 procent af deres indtægter i en såkaldt service fee til Google, for at distribuere apps på deres platform, mod 15 procent, hvis de beholder Google som betalingsudbyder.

Større udviklere, der normalt betaler 30 procent, slipper nu med 26 procent, hvis de fravælger Googles betalingsløsning.

Det koster altså hurtigt det samme, hvis man fravælger Google, og skal have en anden betalingsudbyder ombord.

Apple planlægger ifølge de koreanske myndigheder at adoptere en lignende model.

Dog har Apple ikke meldt ud, om det også vil tilbyde en fire procents reduktion. Men det skulle være meget underligt, hvis ikke de vælger at lægge sig tæt op af Googles model.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår Apples nye betingelser i Sydkorea træder i kraft.

3. Signal direktør stopper: WhatsApp stifter bliver midlertidig CEO

Direktør og stifter af besked-appen Signal, Moxie Marlinspike, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser han i en blogpost, hvor det også fremgår, at han midlertidigt bliver erstattet af Brian Acton, som er en af de to stiftere af WhatsApp.

- Efter et årti eller mere er det svært at overdrive, hvor vigtigt Signal er for mig, men jeg føler mig nu meget tryg ved at erstatte mig selv som administrerende direktør baseret på det team, vi har, og mener også, at det er et vigtigt skridt for at udbrede Signals succes, skriver Marlinspike.

En anden forklaring på, hvorfor Marlinspike træder tilbage nu, kunne vel være, at Signal de seneste dage har været i medierne, fordi den nu forhenværende direktør overvejede at understøtte kryptovalutaoverførsler i Signal, hvor betalingerne ikke kunne spores.

How Signal is playing with fire

Signal employees are worried about anonymous crypto payments.

The VergeCasey Newton

Var de usporbare betalinger blevet til virkelighed, kunne det meget vel have fået myndighederne til at kaste et endnu skarpere blik på end-to-end krypterede platforme – med henblik på øget regulering. Det kunne hurtigt komme til at medføre en underminering af Signals virke og mission.

Signal er bredt accepteret som (en af) verdens bedst krypterede kommunikationsapp. Siden lanceringen i 2014 er brugerantallet vokset til mere end 40 millioner.

Blandt andet fik appen millioner af nye brugere i starten af 2021, da forvirringen om WhatsApps opdaterede brugerbetingelser kastede den Facebook-ejede beskedplatform ud i en større shitstorm.

En anden årsag til, at mange brugere skiftede til Signal i starten af 2021, var, at influenceren Elon Musk skrev et af sine klassiske korte tweets: “Use Signal”.

Brian Acton, der som nævnt skal holde direktørstolen varm indtil Moxie Marlinspikes permanente afløser er fundet, er allerede bestyrelsesmedlem i den bagvedliggende Signal Foundation.

Acton investerede i 2018, kort tid efter han forlod Facebook, 50 millioner dollars i Signal Foundation.

På daværende tidspunkt havde Acton en formue på omkring 3,6 milliarder dollars, som han tjente, da Facebook købte WhatsApp i 2014.

Brian Acton har siden udtalt, at han solgte sine brugeres privatliv, da han solgte WhatsApp til Facebook:

- Jeg traf et valg og et kompromis. Og det lever jeg med hver dag, lød det i 2018 fra Brian Acton i et interview med Forbes.

4. Teleselskaber kræver EU-forbud mod Apples VPN(-agtige) funktion

Flere europæiske teleselskaber har set sig sure på Apple over en ny privatlivsfunktion, som gør, at teleselskaberne ikke kan følge brugerens surfmønstre.

Så sure, at de nu vil have EU til at klassificere Apple som en “digital gatekeeper”, hvilket potentielt kan betyde, at den privatlivsbeskyttende funktion kan blive forbudt.

Der er tale om den funktion, som Apple kalder Privat Datatrafik (Private Relay), som blev introduceret i iOS15.

På Apples supportsider bliver funktionen forklaret således:

“Normalt når du surfer på nettet, kan din netværksudbyder og de websteder, du besøger, se oplysninger i din webtrafik som f.eks. dine DNS-poster og din IP-adresse. Disse oplysninger kan bruges til at fastslå din identitet og med tiden opbygge en profil af din lokalitets- og browserhistorik. Privat datatrafik med iCloud er udviklet til at beskytte din anonymitet ved at sikre, at ingen parter – ikke engang Apple – både kan se, hvem du er, og hvilke websteder du besøger, når du surfer på nettet i Safari.”

Som bruger lyder det jo som en virkelig fornuftig løsning.

Teleselskaberne mener derimod, at Apple med Privat Datatrafik “underminerer Europas digitale suverænitet”, og at funktionen vil “begrænse andres evne til at innovere og konkurrere”, og kan få “negative konsekvenser for teleoperatørernes evne til effektivt at drive telenetværk”.

Der har været forskellige rapporter om, at teleselskaber i Storbritannien har valgt at blokere funktionen. Men det er noget uklart, om det faktisk er indstillinger i brugernes egne telefoner, der blokerer for løsningen, eller om det sker direkte fra teleudbyderen.

Privat Datatrafik er stadigvæk i Beta, men kan aktiveres på følgende måde:

Gå til Indstillinger -> Tryk på dit navn øverst -> iCloud -> Privat Datatrafik.

Privat Datatrafik er i øvrigt ikke tilgængelig i hele verden, fordi lokal lovgivning forhindrer det. Det gælder blandt andre i lande som Kina, Belarus, Colombia, Egypten, Kasakhstan, Saudi Arabien og Sydafrika.

5. Europol beordret til at slette europæeres private data

Blot fordi man er Europol, kan man ikke overtræde de europæiske regler for opbevaring af personlige data.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har netop meddelt Europol, at organisationen skal slette alle data, som relaterer sig til personer, der ikke er direkte forbundet til kriminalle aktiviteter, hvis data er mere end 6 måneder gamle.

Dataindsamlingen er blevet sammenlignet med den, som Edward Snowden afslørede NSA i at foretage, hvor man gemte store mængder data til senere brug, hvis det skulle blive nødvendigt.

Europol ligger således inde med en masse personlige data, uden at disse data er blevet filtreret og kategoriseret. Det er ifølge EDPS en overtrædelse af individets fundamentale rettigheder.

I en pressemeddelelse skriver EDPS:

- Datasæt, der er ældre end 6 måneder, og som ikke har gennemgået denne filtrering og kategorisering, skal slettes. Det betyder, at Europol ikke længere vil have tilladelse til at opbevare data om personer, der ikke har været knyttet til en forbrydelse eller en kriminel aktivitet over længere perioder og uden nogen fast bagkant, skriver EDPS.

Europol har nu fået en frist på 12 måneder til at rette ind.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Flere end 100 folk har forladt Microsofts HoloLens-team: 40 er skiftet til Meta, der tilbyder kæmpe lønninger

WSJ News Exclusive | Microsoft Hit by Defections as Tech Giants Battle for Talent to Build the Metaverse

Around 100 people on the team developing Microsoft’s HoloLens augmented-reality headsets have left, mostly to Facebook parent Meta.

The Wall Street JournalAaron Tilley

Virtual Reality ikke mere problematisk end andre former for onlineoplevelser, mener The Guardians gamingredaktør:

VR worlds are no better or worse than anywhere else online

Analysis: given endemic online toxicity, it is hard to see how VR worlds can be made pleasant and safe

The GuardianKeza MacDonald

Apple vil angiveligt ikke spille med i metaverset

Apple reportedly wants nothing to do with Zuck’s metaverse

You’re on your own, Meta.

MashableAlex Perry

Analysefirma: 9,4 millioner VR-headset solgt i 2021

In VR, there are no rules, so parents are making up their own

Last summer, Allen Roach saw something that really disturbed him: His then-11-year-old son, Peyton, used a sword to slice off the arms and legs of characters in a virtual reality medieval fantasy game, Blade & Sorcery, then threw the dismembered digital bodies off a bridge.

CNNRachel Metz, CNN Business